Forestil dig, at Lyons stenfacader pludselig begynder at sno sig som vinranker, at balkoner blomstrer i koldt smedejern, og at lyset brydes i farvet glas over en port, du ellers ville være gået forbi. Det er øjeblikke som disse, der afslører byens glemte Art Nouveau-arv – en bølgende, organisk elegance, der fik lov at sætte aftryk netop her, da år 1900 bragte fremtidstro og franske fin de siècle-drømme til Rhônebyen.
Lyon forbindes ofte med romerske teatre, silkevævere og moderne gastronomi. Men gemt mellem de kendte attraktioner ligger et helt andet lag af historier, hugget i sandsten, støbt i bronze og formet i glas. De ti steder, du skal besøge, spænder fra monumentale hoteller og klassefyldte boulevarder til stille villakvarterer og kirkegårde, hvor selv sorgens arkitektur fik lov at blomstre. Tilsammen væver de et mønster af slyngede linjer og florale detaljer, som leder lige ind i hjertet af Belle Époques æstetik.
Tag denne guide i hånden, når du næste gang vandrer gennem Lyon. Vi giver dig konkrete adresser, tips til de fineste facadedetaljer – og fortæller, hvorfor netop denne stilperiode stadig kan få selv det hurtigste storbytempo til at sænke farten. Velkommen til en rejse tilbage til en tid, hvor arkitekturen turde drømme i kurver.
Hôtel Château Perrache (tidl. Hôtel Terminus): Lyons store jugendhotel
Træder du ind i Hôtel Château Perrache – det tidligere Hôtel Terminus fra 1906 – er det som at åbne døren til en intakt Art Nouveau‐filmkulisse. Hotellet blev tegnet af Marius Toudoire, manden bag mange af de store franske stationsbygninger, og skulle fungere som luksuriøst ventesalons‐annex til den dengang helt nye Gare Perrache. Resultatet er et sansebombardement af organiske linjer, glasmosaikker og florale motiver, som stadig lever i bedste velgående.
Det må du ikke gå glip af
- Den monumentale hovedtrappe
En svungen dobbelttrappe i hvid marmor leder blikket opad til en himmel af farvet glas. Hvert repos har smedejernsværn, der snor sig som vinranker, og når eftermiddagssolen filtreres gennem glaskuplen, tegner der sig grønne og gyldne mønstre på væggene. - Smedejern fra gulv til loft
Overalt bryder jernet de strenge linjer: gelændere, lamper og endda dørhåndtag bugter sig i slyngede arabesker. Kig nærmere på de små blade og frøstande, der synes at vokse ud af metallet. - Lobbyens blomstrende ornamentik
Væggene er dekoreret med håndmalede kakler, der danner rytmiske bånd af iris, nelliker og åkander – alle typiske symboler i jugendstilen. Under de høje vinduer finder du træpaneler udskåret i samme botaniske tema. - Glasdetaljer i salonerne
Små glaslofter (plafonds lumineux) slipper dagslyset ind gennem opaleret glas i nuancer af amber og jade. Fælles for dem er de karakteristiske, asymmetriske blomsterstilke, der binder ruderne sammen som på et blyindfattet maleri.
Praktiske noter
| Adresse | 12 Cours de Verdun Rambaud, 69002 Lyon |
|---|---|
| Adgang | Åben lobby for besøgende kl. 10-18 (spørg venligt i receptionen, hvis du vil se trapperne). Overvej at bestille en kaffe i baren for at opleve interiøret uden hastværk. |
| Nærmeste metro/tram | Perrache (metro A & tram T1/T2) |
| Fototip | Morgenlys giver bløde skygger på smedejernet; sen eftermiddag fremhæver glasloftet. Brug vidvinkel til at fange hele trappen. |
Insidertrick: Tag elevatoren til 1. sal og gå ud på den lille balkon, der vender ind mod hovedhallen. Her får du et perfekt fugleperspektiv over forgreningen af trapper og baner et bedre kig på detaljerne i smedejernet.
Hôtel Château Perrache er, med sine velbevarede jugendelementer, et levende stykke designhistorie. Selvom hotellet siden har fået art déco‐ og moderne islæt, er Art Nouveau‐sjælen stadig let at få øje på – hvis du ved, hvor du skal kigge.
Den gamle Gare des Brotteaux og brasseriet indenfor
Lyon har kun én tidligere banegård, der er blevet forvandlet til gastronomisk hotspot – Gare des Brotteaux. Stationen blev opført 1904-1908, midt i Belle Époque-perioden, og arkitekten lod sig inspirere af både den symmetriske Beaux-Arts-tradition og den mere organiske Art Nouveau. Resultatet er en bygning, der føles lige så meget som kunstmuseum som trafikal infrastruktur.
Udefra er helheden monumental: tre store frontgavle, bærende i stålkonstruktion, men indpakket i kalksten, relieffer og farvede keramiske indslag. Bemærk især:
- De buede vinduespartier i stueetagen, hvor de smedede sprosser slynger sig som stilke og bladner.
- Reliefferne over indgangene – her mødes lokomotiver, løvværk og vingede hjul i et poetisk samspil.
- De slanke små kuppeltårne, som giver facaden et let, næsten pavillon-agtigt præg trods stationens længde.
Indenfor har den tidligere ventesal i dag fået nyt liv som Brasserie des Brotteaux, og her er jugendmotiverne endnu tydeligere:
- Mosaikgulve i slyngede, florale mønstre, der trækker øjet rundt i rummet.
- Høje spejlvægge sat i buede mahogniprofiler – en klassisk Belle Époque-løsning, der fordobler lyset fra de store vinduer.
- Loftspaneler med pastelfarvet stuk, hvor kabler til lysekronerne er ført i bølgende messingskinner i stedet for skjulte kanaler – et lille raffinement, som afslører periodens kærlighed til det synlige håndværk.
- Banquette-sofaer med rundede former, betrukket med fløjl, så gæsterne bogstaveligt talt sidder i en kurve.
| Praktisk info | Detaljer |
|---|---|
| Adresse | 15 Place Jules Ferry, 69006 Lyon |
| Nærmeste metro | Ligne B, station Brotteaux (30 m til hovedindgangen) |
| Bedste tidspunkt | Sidst på eftermiddagen, når lav aftensol rammer reliefferne og forgylder smedejernet |
| Drik/ret at prøve | Praliné-brioche til kaffen eller klassisk quenelle sauce Nantua |
Gør dig selv den tjeneste at gå et par skridt væk fra bygningen – gerne over på den diagonale Boulevard des Brotteaux. Herfra ser du, hvordan de skråt opstillede gavle, karnapper og smedejernsaltaner tilsammen danner en hel urbant teaterkulisse, hvor jugendstilen bliver et levende kapitel af Lyons kollektive hukommelse.
Boulevard des Belges ved Parc de la Tête d’Or
Når du bevæger dig langs Boulevard des Belges, på højre side af Parc de la Tête d’Or, træder du ind i et levende katalog over Lyons Art Nouveau-arkitektur. Bygningerne mellem Porte des Enfants du Rhône og Place du Maréchal Lyautey blev opført i de økonomiske boom-år 1900-1914, hvor byens borgerskab ønskede facader, der signalerede modernitet og luksus – gerne med et floralt twist.
Hvor skal du kigge?
- Hjørnepalæerne
De diagonale gadekryds skabte trekantede grunde, som arkitekterne udnyttede til skulpturelle karnapper og tourelles. Særligt i krydset Rue Duquesne / Boulevard des Belges hælder en rund karnap sig ud mod parken, beklædt med keramiske fliser i blå og grønne nuancer – et dristigt farvevalg dengang. - Altanværn som blomsterflor
Læg mærke til de smedede jernværn i nr. 47-59. Ranker slynger sig rundt om altanpladerne, og i midten ses ofte en iris eller en lilje – begge yndlingsmotiver i jugendstilen. - Portalerne
Gå tæt på gadedørene: De fleste har massive egetræsdøre, men overliggeren er af glas indfattet i fer forgé. Kig efter det bølgende S-motiv, der symboliserer vand eller stængler – det går igen på både dørgreb og husnumre. - Keramiske friser
Over stueetagen ses ofte et bælte af glaserede sten. I nr. 71 slynger vinblade sig hele vejen rundt om facaden; i solskin glitrer glasuren og giver huset et nærmest mosaikagtigt skær. - Erkerne
De fremspringende vinduer er ikke blot dekorative – de øger dagslyset i lejlighederne. Prøv at se, hvordan erkerne i nr. 65 består af tre fag, hvor midterfeltet er svagt kurvet, så lys og skygge spiller hen over stukdetaljerne.
Tre adresser, du ikke må gå glip af
| Adresse | Detalje | Tip til foto |
|---|---|---|
| Nr. 49 | Smedejernsbalkon med iriserende glasbrystning | Stå på den modsatte fortovskant for at få både balkon og parken som baggrund. |
| Nr. 68 (hjørnetårn) | Omdrejningskarnap med keramiske solsikker | Fotografer tårnet nedefra lige før solnedgang – glaserede blade reflekterer det gyldne lys. |
| Nr. 74 | Dobbeltport med glas i grønne nuancer og bølget træsprosse | Sæt kameraet helt tæt på porten; de håndlavede glasstykker har små bobler, der afslører deres alder. |
Praktiske råd til din tur
- Tidspunkt: Formiddag giver det bedste modlys fra parken, der afslører frise-reliefferne.
- Tag en kikkert med: Mange detaljer befinder sig på 3.-4. sals højde.
- Kombinér med et parkbesøg: Slut turen af med en kaffe ved søen i Parc de la Tête d’Or – selve udsigten til boulevardens facader er også en del af oplevelsen.
Med en langsom spadseretur på blot 600 meter får du her en koncentreret lektion i Lyons Art Nouveau. Sørg for at løfte blikket – de mest frodige, slyngede linjer folder sig ud over dig som en stenblomst på spring.
Brotteaux-kvarteret: Rue de Sèze, Rue Tronchet og Place Jules Ferry
Stil dig på Place Jules Ferry, midt i det gamle stationskvarter, og drej 360°. Herfra folder Art Nouveau sig ud som et åbent udstillingsrum, hvor hver gade afslører nye detaljer fra årtierne omkring 1900.
Hvad skal du se?
- Rue de Sèze – kvarterets elegante hovedåre. Kig især på de høje, slanke hjørneejendomme, hvor altanernes smedejern slynger sig som vinranker over facadepudsen. Balustraderne skifter motiv fra et hus til det næste: den ene bygning har stiliserede kornaks, den næste irisblomster.
- Rue Tronchet – en mere intim gade, hvor du kommer tæt på portalerne. Læg mærke til de asymmetriske karnapper, som vokser ud af facaden som krystalliserede planteformationer. Under dem finder du ofte hoveddørene: tunge egetræsdøre flankeret af lyse stenpiller fyldt med udskårne liljer og akantusblade.
- Place Jules Ferry – selve pladsen er omkranset af ejendomme, der kombinerer Beaux-Arts’ monumentalitet med Art Nouveau’s finstemte dekoration. Kig op mod tagkanten: zinkbeklædte kviste og små kupler brydes af buede tagudhæng, mens maskaroner i kvindeskikkelse kigger ned fra gesimsen.
Tjeklisten til dit byvandrer-blik
| Detalje | Hvor? | Hvad kendetegner den? |
|---|---|---|
| Altanværn i smedejern | Rue de Sèze nr. 19 & 27 | Planteornamentik der stiger opad som vandplanter i strøm. |
| Asymmetrisk karnap | Rue Tronchet nr. 48 | Karnappen knækker i to niveauer og flyder ud i en bølgende gesims. |
| Dørportal med farvet glas | Place Jules Ferry nr. 3 | Oval overligger med pastelgrønt glas tegnet som laurbærgrene. |
| Keramisk frise | Rue Bugeaud hjørnet ved Tronchet | Små blanke kakler i turkis og okker danner bånd af stiliserede nelliker. |
Praktiske tips
- Besøg området tidligt på dagen, når solen står lavt – skråt lys fremhæver de udskårne relieffer.
- Flere opgange er private, men glasdørene giver ofte frit udsyn til de farvede ruder og mosaikgulve i forhallen.
- Har du tid, så sæt dig på caféen Le Brotteaux (på stationens forplads) og zoom ind med kameraet; mange detaljer ses bedst fra den anden side af gaden.
Går du herfra uden at have fået øje på mindst én bladranke i sten eller ét balkonrækværk, der bølger som et tandstykke af sæbe, må du tage runden en gang til – Brotteaux gemmer Art Nouveau i selv de mindste sprækker.
Montchat: villakvarter med jugenddetaljer
Montchat ligger uden for de klassiske turistruter, men netop derfor bevares den intime stemning af forstad fra la Belle Époque. Kvarteret voksede op omkring det nu forsvundne slot Château de Montchat, og fra 1890’erne til 1. verdenskrig opførte håndværkere, læger og handelsfolk deres villaer her – langt fra Presqu’îles travlhed. Resultatet er et broget katalog af art nouveau-detaljer, som stadig pynter langs de stille villaveje.
Sådan finder du sporene
- Cours du Docteur-Long fungerer som hovedakse ind i kvarteret. Drej ned ad sidegaderne Rue Bonnand, Rue Ferdinand Buisson og Rue Saint-Isidore – her folder villaornamentikken sig ud.
- Vandrer du fra sporvognsstoppet Reconnaissance-Balzac, møder du straks de karakteristiske havelåger i slyngende smedejern.
- Afslut ved Place du Château, en hyggelig plads omgivet af tidstypiske dobbelthuse med keramiske friser under tagudhænget.
Typiske jugendkendetegn i montchat
| Detalje | Hvad skal du kigge efter? |
|---|---|
| Farvet glas | Over indgangsdøre skimrer små ruder med iriserende blomster eller stiliserede cypresser. |
| Udskåret træværk | Bjælkeender og veranda-gelændere er ofte udformet som kastanjeblade eller liljer – kig op under tagudhænget. |
| Keramiske bånd | Smalle friser i grønne og blå nuancer løber under første sals vinduer; nogle viser margueriter i relief. |
| Havelåger & hegn | Smedejernet danner bølgende linjer, og portstolperne bærer ofte en initial eller dato i mosaik. |
| Overliggere | Dørens øverste felt er udfyldt med vaskeblåt glas, hvor en enkelt iris eller valmue skyder op. |
Tre villaer der er værd at dvæle ved
- Nr. 17 Rue Bonnand – en hvidpudset villa med grønne træpaneler og en monumental indgangsport i støbt cement, der bølger som tang.
- “La Roseraie”, Rue du Docteur-Frappaz – bemærk rosetterne i keramikbåndet over vinduerne og den buede altan i træ, der – som en tidskapsel – stadig har sin originale, håndblæste glasbalustrade.
- “Villa Bleue”, Place du Château – kendetegnet ved koboltblå fajancefliser og et hyperorganisk smedejernsgelænder, signeret det lokale værksted Ferronnerie Gayet.
Montchat er mest stemningsfuld tidlig morgen eller sen eftermiddag, når den bløde sol får glaselementerne til at glimte. Respekter privatlivet – alt er privat beboelse – og nyd i stedet helhedsindtrykket fra fortovet. En halv times spadseretur giver dig fornemmelsen af, hvordan Art Nouveau fandt vej til det bourgeois-hjemlige: mere afdæmpet end i byens monumentalarkitektur, men lige så poetisk i linjeføringen.
Monplaisir og Villa Lumière
Kvarteret Monplaisir i 8. arrondissement er især kendt som filmens vugge, men tag et skridt væk fra det veloplyste Institut Lumière, og du opdager hurtigt et helt lille udstillingsvindue for jugendstilen.
Gaderne omkring Rue du Premier-Film, Avenue des Frères-Lumière og Rue du Professeur-Rollet er flankeret af borgerhuse fra årene 1895-1914. Kig op – og tæt på – efter disse typiske Art Nouveau-kendetegn:
- Små forhaver indrammet af slyngede smedejernsporte, hvor vinstokke eller valmuer danner mønstret.
- Altaner med buede linjer – nogle steder integreret i bløde karnapper, andre steder som frittstående balkoner med botaniske motiver.
- Farvede glasoverliggere over indgangsdøre, hvor morgensolen giver interiøret et farvespil, der næsten føles som et blyindfattet juvelsmykke.
- Facader med keramiske friser – især grønne og blå nuancer, der fremhæver vinduernes organiske form.
Midt i kvarteret troner Villa Lumière (1899) – det tidligere hjem for filmens pionerbrødre, i dag hjertet af Institut Lumière. Villafacaden er et studie i tidens fascination af lys og glas:
| Detalje | Hvad du skal lægge mærke til |
|---|---|
| Vinterhaven | Store buede glaspartier og filigran-smedejern, der skyder sig ud mod haven som en glaspavillon. |
| Hovedtrappen | En let svungen balustrade, hvor balustre flettes som liljer – kig efter de små, støbte støvdragere! |
| Loftslamper og dørgreb | Alle originalt designet i messing og glas – blomster inspireret af iris og åkander. |
Tip: Besøg villaen sidst på eftermiddagen, når sollyset filtreres gennem de farvede ruder i salon de musique og kaster akvarelagtige skygger på væggene. Det er jugendstilens idé om totalkunstværket – arkitektur, interiør og lys i perfekt symbiose.
Efter rundvisningen kan du fortsætte en lille Art Nouveau-scavenger hunt i kvarteret: følg de hesteskoformede dørhamre ned ad Rue Saint-Maurice, og slut af på Place Ambroise-Courtois, hvor caféernes udendørsstole ofte har bevaret tidens flettede kurver.
Cimetière de Loyasse: jugendstil i mindekunsten
Højt oppe på Fourvière-højen – kun få minutters gang vest for basilikaen – breder Cimetière de Loyasse sig som Lyons roligste udendørs museum. Mens mange besøger stedet for udsigten over Saône-dalen, gemmer gravpladsen på et imponerende katalog af Art Nouveau-detaljer, der sender tankerne til Paris’ Père-Lachaise og Bruxelles’ Ixelles.
Omkring år 1900 lod velhavende lyonesiske familier sig inspirere af tidens nye æstetik, da de bestilte mausoleer og gravmonumenter. Resultatet er et smukt samspil mellem organiske linjer, symbolik og eksklusive materialer som glas, bronze og travertin.
- Slyngede smedejernsporte – hold øje med “piskesnert-motivet”, hvor jernstængerne bølger som ålegræs og ender i bladknopper.
- Farvede glasruder – især på kapelvinduerne i de nordlige kvarterer; her filtreres lyset i dybe smaragd- og ravnuancer, som får marmorreliefferne til at gløde.
- Flora og fauna i sten – klematis, åkander, valmuer og endda sommerfugle er udhugget som relieffer, ofte ledsaget af diskrete initialer og datoer.
- Kvinnefigurer med lange, flydende gevandter – allegorier over sorg, håb eller evighed, kendetegnet ved det bløde S-formede kropsideal.
Vil du se de mest markante eksempler, kan du følge denne lille rute:
- Indgangen ved Rue de la Sarra – allerede her byder porten på kurvet smedejern med iris-blomster.
- Mausolée Gensoul – et ottekantet kapel med blyindfattede ruder i påfuglefarver og en dør flankeret af bronzevalmuer.
- Tombe Chauvin – bemærk de asymmetriske udskæringer i kalkstenen og det lille bly-vitrail, hvor et stiliseret asketræ slynger sig.
- Allée Principale – her står flere gravporte med glas- og keramikindlæg signeret lokale atelierer som Bancel & Fils.
- Afslut ved den sydlige mur, hvor Tombe Famille Rey viser Art Nouveau’s overgang til Art Déco med både bløde og kantede mønstre.
| Praktisk information |
|---|
| Adgang: Gratis. Åben dagligt ca. 8-18 (kortere om vinteren). Transport: Tag funikularet F2 til Minimes – Théâtres Romains og gå 500 m mod vest, eller bus 55 til Loyasse. Tip: Besøg tidligt på dagen for bedst lys i glasruderne og mindst trafik. Respekt: Fotografer gerne arkitekturen, men vis diskretion over for besøgende. |
På Loyasse smelter mindekunst og arkitektur sammen; hvert blad i støbejernet og hvert farvet glasfragment fortæller en historie om en epoke, hvor selv sorg blev formgivet med skønhed. En stille spadseretur her er en intens påmindelse om, at Lyons Art Nouveau ikke kun lever i livets bygninger – men også i mindet om dem, der gik forud.
Presqu’île: Rue Édouard-Herriot, Rue de la République og sidegader
Presqu’île er Lyons pulserende indkøbshjerte, men bag de internationale kædekoncepter gemmer der sig et finmasket net af Belle Époque-detaljer. Kig op, når du spadserer mellem Place Bellecour og Hôtel-de-Ville – facaderne fra 1890-1910 står som elegante kulisser af kurvede linjer, blomstrende smedejern og sirlig typografi.
5 adresser du ikke må overse
- 42 Rue de la République – Galeries Lafayette (tidl. «Aux Dames de France»)
En monumental træ-og-glas-front med afrundede hjørnevinduer fører ind til et varehus, der engang bød damerne på de nyeste kreationer. Se især de udskårne konsoller og de messingsmykkede dørgreb. - 7 Rue Édouard-Herriot – Chocolaterie Voisin
Lav, kurvet butiksfront fra 1902, hvor mahognipaneler og farvede glasfelter danner ramme om duften af praliné. Den originale skrifttype på skiltet slynger sig som kakaorankerne på de støbte hjørnesøjler. - 16 Rue de Brest – «Maison des Nouvelles Galeries»
En sidegadeperle med tre etager af bølgende vinduesbånd. Smedejernsbalkonerne tegner slyngede S-former, og reliefferne over stueetagen viser iris- og valmueblomster i højpoleret kalksten. - 46 Rue Édouard-Herriot – tidligere boghandel Decitre
Over indgangen løber en guirlande af keramikfliser i turkis, oliven og guld. Kig efter de to kobberlamper formet som stiliserede tulipaner – de lyser stadig hver aften. - Hjørnet Rue de la République / Rue Childebert
Et sjældent bevaret dobbelthjørne med buet glas og fine trærammer. Glaspartierne er delt af slanke støbejernssprosser, hvor små bronzeknopper danner en rytme af art-nouveau-prikker.
Hvad skal du holde øje med?
| Buede butiksfronter | Fra gadens niveau rejser vinduerne sig i store, konkave glasfelter – et teknisk vidunder omkring år 1900, der gav maksimal vareeksponering. |
| Typografi | Let skråtstillede bogstaver med ornamenterede endesving («whiplash-curves») og indlagt bladguld. |
| Træ-glas-facader | Massive egetræsrammer kombineret med farvet glas eller blyindfattede ruder, ofte med florale motiver i hjørnerne. |
| Smedejern | Balkoner og markisebærere folder sig ud i planteformer: der er ingen skarpe vinkler, kun bløde S-kurver og spiralsnoede stilke. |
Mini-guide til den perfekte promenadetur
- Start ved Place de la République, gå nordpå og kryds jævnligt gaden – mange detaljer ses bedst fra den modsatte fortovskant.
- Drej ind ad Rue du Président-Carnot for flere indgangspartier med blyindfattet glas.
- Besøg gaderne tidligt formiddag, hvor butiksruderne er mest gennemsigtige og lyset rammer facadernes relieffer skråt.
- Har du kamera, så medbring et let teleobjektiv (50-85 mm) – det giver beskæringer af små ornamenter uden at forvride perspektivet.
Presqu’île er måske først og fremmest shopping – men under skiltene fra vores samtid lever en drøm om begyndelsen af det 20. århundrede. Tag dig tid til at lade øjnene vandre; Art Nouveau belønner den nysgerrige med sine elegante, diskrete spor.
Fra Rhône-broerne til Place Maréchal Lyautey
Går du fra Rhône-broerne – Pont Morand og Pont Lafayette – og op mod Place Maréchal Lyautey, får du en af Lyons mest elegante Belle Époque-promenader serveret i ét langt blikfang. Boulevarderne Cours Franklin-Roosevelt og Cours Foch blev anlagt som prestigeadresser for den øvre middelklasse omkring 1900, og mange arkitekter lod sig her inspirere af den nye, organiske jugendstil uden at opgive byens forkærlighed for franske Beaux-Arts-proportioner.
| Adresse | Hvad skal du kigge efter? |
|---|---|
| 15 Cours Franklin-Roosevelt | Hjørnepalæ med tourelle beklædt i glasursten; slyngede altanværn i smedejern og mascarons formet som nymfer. |
| 6 Cours Foch | Symfonien i sten og glas: asymmetrisk karnap med blyindfattede ruder i grøn-blå nuancer og relieffer af irisblomster. |
| 9 Rue Malesherbes | Portal indrammet af hugne vinranker; se også dørhåndtaget, der slynger sig som en liljestængel. |
| Place Maréchal Lyautey, nr. 2 | Elegant lejlighedsbygning med kuppelformet hjørnetårn, bølgende gesims og balkoner, hvor rækværket nærmest opløses i bladornamentik. |
En god måde at opleve strækningen på er at følge denne lille jugend-slentretur:
- Start på Pont Lafayette. Stå midt på broen og bemærk, hvordan de grønmalede gitre refererer til de organiske former, du snart møder på land.
- Drej til højre ad Cours Franklin-Roosevelt. Husfacaderne her er forførende diskrete – se efter de svungne balkonkonsoller, der skubber altanen ud fra murfladen som en udsprungen blomst.
- Ved Rue Bossuet dukker et markant hjørnetårn op; læg mærke til, hvordan vinduerne er sat på skrå, så lys og luft trækkes helt ind i karnappen.
- Kryds til Cours Foch. Her bliver stilen mere dristig: portaler i kalksten flettes sammen med guirlandes i bronzeret metal, og over hvert vindue svajer en reliefbuket.
- Slut på Place Maréchal Lyautey, hvor pladsens oval omsluttes af facader med jugendstilens signatur – den næsten vægtløse, planteagtige bevægelse i sten og jern. Tag et kig op i træernes kroner: selv gadelygterne følger den kurvede linje, deres arme slynger sig ud som grene.
Nok er bygningerne storslåede, men det er detaljerne, der fænger: en dørhammer formet som en valmuefrugt, et vinduesgreb der ender i en liljeklokke, en tagrende hvis udløb mimer en svanehals. Giv dig tid til at lade blikket vandre – jo længere du kigger, desto mere levende bliver jugendstilen i det moderne byrum.
Detaljeglimt i hele byen: døre, hegn, lygter
De store jugendmonumenter er iøjnefaldende, men den sande fornøjelse ligger ofte i at zoome ind på de små detaljer i byrummet. Når du bevæger dig mellem kvartererne, er det værd at sætte tempoet ned og lade blikket glide hen over indgangspartier, gadehjørner og hegn – her gemmer Art Nouveau sig stadig i al sin ynde.
Fem tegn på jugendstil, du kan spotte på en kort gåtur
- Dørgreb som slyngplanter
Kig efter bronze- eller messinggreb, hvor håndtaget snor sig som et vinrankeblad eller en liljestilk. De bedste eksempler finder du i sidegaderne til Rue de la République og omkring Préfecture. - Smedejernshegn med blomster
Altan- og porthegn fra perioden bølger i bløde, organiske linjer. Prøv at sammenligne et klassisk, lige balkonværn med de spiralsnoede hegn på Boulevard des Belges – forskellen er slående. - Portaler med farvet glas
Lysets spil i glasmalede overliggere (soufflet) gør selv en ydmyg hverdagsopgang til et lille kunstværk. Særligt hyppige er de i lejlighedshusene i Brotteaux, hvor ægformede ruder kaster grønt og ravgult lys ned på fortovet. - Kurvede lygtearme
Mange af byens ældre gadelamper har lamper, der bøjer sig som blomsterstængler. Et fint lille galleri står langs Quai Claude Bernard, hvor silhuetterne træder tydeligt frem mod Rhône-floden. - Keramiske husnumre og postkasser
Fliser med stiliserede tal og små bladermer indrammer indgangspartierne. Hold særligt øje med de håndmalede numre i Montchat og Monplaisir.
Mini-rute: 20 minutters detaljejagt
| Tid | Sted | Hvad du skal se |
|---|---|---|
| 0-5 min | Place Maréchal Lyautey | Balkonværn med liljemotiver på hjørneejendommene. |
| 5-10 min | Rue Malesherbes | Døre med glasindlæg, hvor blyindfatninger tegner iriserende irisblomster. |
| 10-15 min | Passage Coste | Lille gårdrum med smedejernstrappe og mosaikgulv i turkis og okker. |
| 15-20 min | Quai du Général Sarrail | Lygtearme, der svajer som åkander over floden – et perfekt fotostop i skumringen. |
Tip til den nysgerrige fotograf
- Brug morgenlyset til at fange skyggerne fra de buede hegn på fortovet.
- Tag et makro-objektiv med, hvis du vil indfange teksturer i keramik og glas.
- Spørg beboere høfligt, før du fotograferer private indgange – de fleste er stolte af deres jugenddetaljer og deler gerne historier.
Ved at samle disse små visuelle ledetråde får du et mere nuanceret billede af Lyons Art Nouveau-arv – et patchwork af håndværk, opfindsomhed og blomstrende former, der stadig vokser frem i gadeplan for den opmærksomme vandrer.




Seneste kommentarer