7 renæssancetrykkere i Lyon du bør kende

Forestil dig lyden af raslende blykasser, duften af frisktryk og en smal brostensgade fyldt med boghandlere og lærde, der diskuterer Platon over et krus vin. Sådan var stemningen på Rue Mercière i Lyon omkring år 1500, da byen forvandlede sig til én af Europas vigtigste trykkemetropoler – og et kraftcenter for renæssancens idéer.

I løbet af få årtier voksede der et magisk økosystem frem, hvor dristige forlæggere, geniale formskærere og nysgerrige humanister samarbejdede om at masseproducere viden på en hidtil uset skala. Resultatet blev bøger, der ændrede den måde, Europa læste, lærte og tænkte på – fra billige småtryk til luksuriøse folianter med træsnit så detaljerede, at de stadig får samlere til at gispe.

Dykker du ned i Lyons gyder i dag, finder du sporene overalt: i navneindhuggede facader, i Musée de l’Imprimerie et de la Communication Graphique og i antikvariaternes sprøde sider. Men hvem var de mennesker, der satte hjulene i gang? Syv navne skiller sig ud – syv renæssancetrykkere, hvis opfindsomhed og mod trækker en lige linje fra Gutenbergs presser til moderne forlagsverden.

I denne artikel møder du pioneren Guillaume Le Roy, humanisternes darling Sébastien Gryphe, den stridbare martyr Étienne Dolet og deres entreprenante kolleger, som hver især formede Lyons ry som kapitalen for det trykte ord. Tag med, når vi bladrer tilbage til 1400- og 1500-tallet og afslører historierne bag de tryk, der stadig kaster glans over byen ved Rhône.

Indholdsfortegnelse

Guillaume Le Roy – pioneren der satte Lyon på trykkekortet

I 1470’erne – mindre end 20 år efter Gutenbergs epokegørende bibel – tonede Lyon frem som et nyt typografisk centrum, og navnet Guillaume Le Roy skrev sig ind i byens historie som den allerførste bogtrykker. Han kom formentlig fra Liège og slog sig ned i Vieux Lyon, hvor han snart indgik partnerskab med den driftige boghandler Barthélemy Buyer. Sammen udnyttede de Buyers kommercielle netværk og Le Roys tekniske kunnen – et makkerpar, der skulle vise sig at være guld værd for byens spirende bogøkonomi.

De første lyonnaiske incunabula

Mellem 1473 og 1480 rullede de allerførste incunabula (før-1501-tryk) ud af Le Roys presse. Blandt de mest kendte er:

Epistolae Gasparini Barzizii (1473) – en skolastisk brevmodel, der hurtigt fandt vej til universiteter i hele Frankrig.
Legenda Aurea (ca. 1476) – den populære helgenlegendesamling, som Le Roy satte i en robust gotisk type.
Compendium totius philosophiae naturalis (1478) – et koncentrat af tidens naturfilosofi, trykt i hendig kvart-størrelse for studerende.

Disse tidlige udgivelser viser allerede tre af Lyons senere styrker: uddannelseslitteratur, populære religiøse tekster og videnskab i lommeformat.

Rue mercière – Fra vinhandel til bogarterie

Le Roys værksted lå i sidegaderne omkring Rue Mercière, som dengang husede vin- og klædehandlere. Trykpresse, papirlagre, træsnitmagere og bogboder klumpede sig hurtigt sammen her, fordi:

Fordel	Betydning
Nærheden til Saône	Let adgang til papirforsyninger fra Jura og eksport via floden.
Tæthed af lærde	Universitetet i byen og pilgrimme skabte konstant bogefterspørgsel.
Fleksible bylove	Magistraten gav trykkere mere spillerum end i Paris, hvilket tiltrak fremmede mestre.

Fra Le Roys ene presse voksede der på få år et helt kvarter af atelierer; omkring 1500 talte man over 50 aktive trykkere i Lyon – et boom, som senere navne som Gryphe, Rouillé og de Tournes byggede direkte videre på.

Hvorfor pionerarbejdet var afgørende

Teknologi: Le Roy introducerede metaltyper, der kunne genbruges, og standardiserede bogformater.
Økonomi: Partnerskabet med Buyer viste, at finansiering + håndværk var vejen til skalérbar bogproduktion.
Kultur: Billigere bøger på vulgærsprog gjorde lærdom tilgængelig for et bredere publikum og lagde kimen til renæssancens humanistiske idéstrømninger.

“Uden Le Roys første kætketklonk fra pressen havde Lyon næppe udviklet sig til 1500-tallets bogmetropol,” siger historikeren Michel Chomarat.

Rejsetip

Vil du se Le Roys arbejde med egne øjne? Kig forbi Musée de l’Imprimerie et de la Communication Graphique (13 Rue de la Poulaillerie). I stueetagen finder du en vitrine med et velbevaret eksemplar af Epistolae Gasparini – komplet med Buyers bogmærke – samt en rekonstrueret træskruepresse, der illustrerer den teknik, Le Roy bragte til byen.

Når du bagefter spadserer ned ad Rue Mercière, kan du næsten høre genlyden af trykpressehammere mellem caféernes klirrende glas – et levende ekko af den pioner, der satte Lyon på trykkekortet.

Sébastien Gryphe – humanisternes forlægger

Sébastien Gryphe (Sebastianus Gryphius, ca. 1492-1556) kom oprindeligt fra tyske Reutlingen, men gjorde Lyon til sit livsprojekt – og til Europas måske mest pulserende trykkeplads i 1530’erne og 1540’erne. Bag portalen “Au Griffon d’or” i Rue Mercière spyttede hans presser ikke tungfolier frem, men handy oktav- og duodecimo-udgaver, der kunne være i en kappelomme eller rejsekiste. Formatet og prisen gjorde antikkens og renæssancens tekster til folkeeje, længe før udtrykket fandtes.

Et netværk af humanister – Og en gryffel som brand

Erasmus af Rotterdam skrev rosende om Gryphes korrekte udgaver af sine værker.
François Rabelais lod sine medicinske håndbøger trykke her, mens han færdiggjorde Gargantua.
Guillaume Budé, Andrea Alciato og lokale universitetslærde sørgede for et konstant manuskript-flow.

Alle kendte de trykkerens karakteristiske trykmærke – en griff (ørn-løve) der hviler en pote på en kugle med mottoet “Virtute duce, comite fortuna”. Symbolet bandt kataloget sammen og gjorde det let at genkende en ægte Gryphe på bogborde fra Paris til Kraków.

Typografiske kendetegn

Træk	Hvorfor det var banebrydende
Slanke, aldinske kursiver	Sparede papir og gav et luftigt, moderne udtryk.
Små formater (8º, 12º)	Lavere pris; studenter og rejsende blev nye læsere.
Nøje korrektur	Lyon-udgaver blev foretrukket frem for mange parisiske.

Handel på rue mercière og i vieux lyon

Bøgerne blev solgt i bogboder ud mod Saône-kajen, men også eksporteret via flodtransport til Genève, Rhône-dalen og videre til det tysktalende Europa. Gryphe forstod at kombinere akademisk tyngde med kommerciel flair – et forbillede for senere forlæggere som Jean de Tournes og Guillaume Rouillé.

Her kan du følge sporene i dag

Musée de l’Imprimerie et de la Communication Graphique: Se en førsteudgave af Erasmus’ Adagia (1535) og studér den berømte griff.
Rue Mercière 8: En diskret plakette markerer huset, hvor presserne stod; kig op over gadeplan og spot en udhugget griff.
Antikvariater i Quartier Saint-Paul: Spørg efter “un petit Gryphe” – betegnelsen bruges stadig om pocket-klassikerne.

Med sans for lærd humanisme, æstetik og massemarked gjorde Sébastien Gryphe Lyon til renæssancens bogsupermarked – og sikrede, at byens navn for altid er trykt i boghistorien.

Étienne Dolet – den stridbare trykker og martyr

Étienne Dolet (1509-1546) er navnet på den mest højrøstede – og højtragende – skikkelse blandt Lyons renæssancetrykkere. Humanist, sprogteoretiker, polemiker og ildsjæl for trykkefrihed, men også et stykke enfant terrible, som i sidste ende kostede ham livet på bålet i Paris. Hans korte, men intense karriere i Lyon demonstrerer, hvordan boghåndværk, tro og politik var uløseligt filtret sammen.

1534: Dolet færdiggør studier i Toulouse, ifører sig humanismens kampuniform og havner hurtigt i religiøse kontroverser.
1538: Slår sig ned i Lyon og åbner eget trykkeri på Rue Mercière, allerede dengang byens grafiske hovedpulsåre.
1542-43: Første arrestation for “blasfemiske” tryk. Dolet forsvarer sig med en kombination af juridisk nævkamps-retorik og latinlitterær elegance – og bliver foreløbigt benådet.
1546: Anden dom for kætteri. Den franske parlementsdommer idømmer ham døden ved hængning og efterfølgende afbrænding af både mand og bøger. Dommen eksekveres 3. august på Place Maubert i Paris.

Forlagspolitik: Libri magistri til de lærde – Men også til folket

Flerstemmige tekster: Dolet udgav egne kommentarer til Cicero, Plautus og Erasmus side om side med leverandører af ny tidsspecifik debat; tekstmosaikker der inviterede læseren til at tænke selv.
Sprogrevolution: Hans hovedværk, De la Manière de bien traduire d’une langue en aultre (1540), opstillede 30 oversættelsesregler. Værket ligger bag meget af den efterfølgende franske sprogreform.
Selvrefleksive colofoner: I stedet for at skjule sig bag anonymitet signér Dolet stolt med devise-lignende udtalelser om sandhed og åndsfrihed – et direkte brud med tidens forsigtighed.

Konfrontationer med myndighederne

Årsag	Myndighed	Konsekvens
Mistænkte “anomale” passager i kommentar til De consulatu M. Tullii Ciceronis	Lyons byråd & kirkelige censors	Kortvarig fængsling (1542), bøder
Udgivelse af reformatorisk farvede pamfletter	Parlement de Paris	Forbud mod videresalg – Dolet bryder straks forbuddet
Anklage for “atheismus”	Sorbonne	Dødsdom 1546, bål og brand

Hvad lærer vi af hans skæbne? Frem for alt, at kontrollen over skriften var et kernepunkt i 1500-tallets magtkampe. Dolet blev martyr for en idé om, at sandhed skabes i offentlig samtale, ikke i lukkede konsistorier. Hans død gjorde ham posthumt til symbol for både fransk sekularisme og moderne ytringsfrihed.

Se dolet i dag – Spor i lyon

Musée de l’Imprimerie et de la Communication Graphique (Rue de la Poulaillerie) rummer et nærmest komplet sæt af hans Commentarii linguae Latinae samt prøver af de kontroversielle pamfletter.
Bibliothèque municipale de Lyon – fonds ancien har digitaliseret over 30 Dolet-tryk. Prøv søgeordet “Dolet, Étienne” i databasen Numelyo.
Université Lyon 3 – Salles de recherche: studie-eksemplarer af De la Manière de bien traduire… med marginalia fra samtidens studerende giver et unikt indblik i værkets reception.
Gå en tur ned ad Rue Mercière. Kig efter plaketten ved nr. 27, hvor hans trykkeri menes at have ligget. Stedet er i dag en café, men ser du godt efter, anes relieffer af bogstaver i facadens kampesten.

Når du står på museet med en af Dolets kvartoer i hånden, kan du næsten høre ham hviske sin yndlingsmotto i øret på dig: Je ne veux point mentir pour plaire. Det gælder stadig – både for frie trykkere og nysgerrige Lyon-rejsende.

Jean de Tournes (den ældre) – skønhed i typografi og træsnit

Hvor Guillaume Le Roy lagde fundamentet for trykkerkunsten i Lyon, løftede Jean de Tournes (1504-1564) den til et visuelt højdepunkt. Som forlægger og bogtrykker arbejdede han målrettet med æstetikken – ikke blot teksten – og gjorde skrift, illustration og format til en samlet, gennemdesignet oplevelse.

Symbiose med formskæreren bernard salomon

De Tournes’ vigtigste kreative partner var billedkunstneren Bernard Salomon, kaldet “Petit Bernard” for sin detaljerigdom i miniature-træsnit. Sammen udviklede de en letgenkendelig visuel stil:

Fine rammesnit omkring titelblade og kapitler, der gav bøgerne et elegant præg.
Mythologiske og bibelske vignetter, som kommenterer teksten og guider læseren.
Små, skarpt skårne initialer, hvor bogstav og billede smelter sammen.

Resultatet var bøger, der – med samtidens øjne – lignede små kunstværker, men som stadig var handy nok til at ligge i lommen på en humanist på farten.

Poeter og klassikere i luksusudgave

Petrarcas Il Canzoniere (1545) – første gang trykt i Lyon med Salomons elegante rammer og italic-skrift inspireret af Aldus Manutius.
Ovids Metamorfoser (1557) – 178 miniature-træsnit, én for hver episode, som skabte en visuel “serie” før tegneserien var opfundet.
Clément Marot & Pierre de Ronsard – samtidspoesi trykt i oktavformat med luftigt sats, der gjorde versene lette at læse højt.

Typografien som brand

Nøgletræk	Betydning
Rene roman– og italic-snit	Højnede læsbarhed og stod i kontrast til gotiske bogstaver.
Konsekvent side-layout	Ens marginer og paginering gjorde serien af udgivelser genkendelig på hylden.
Trykmærket med en okse spændt for et oliventræ	Symbol for styrke og fred – og for læseren et kvalitetsstempel.

Fra lyon til genève – Men rygtet lever

Religiøse spændinger (familien hældte mod protestantismen) fik de Tournes til at flyttepressen til Genève i 1563. Men navnet “Maison de Tournes” fortsatte i flere generationer, og mange senere genudgaver bar stadig Lyons adresse for at drage fordel af byens renommé.

Se de tournes på nært hold i dag

Musée de l’Imprimerie et de la Communication Graphique – har en hel montre dedikeret til Jean de Tournes, inkl. prøvetryk med Salomons blokke.
Bibliothèque municipale de Lyon, Fonds ancien – bestil læsesalsadgang til Metamorfoser-udgaven og studér træsnittene gennem luppen.
Musée Gadagne – udstiller lejlighedsvis Salomon-snit i deres grafikafdeling; hold øje med midlertidige udstillinger.

Tag en notesbog med – du forlader sandsynligvis Lyon med lysten til selv at lege typograf.

Guillaume Rouillé – emblemernes og portrættets mester

Guillaume Rouillé (ca. 1518-1589) var egentlig uddannet i den italienske boghandelstradition hos Giolito-familien i Venedig, før han slog sig ned i Lyon i 1540’erne. Her placerede han sin imprimerie-librairie midt på Rue Mercière, hvor han udnyttede byens livlige handelsruter mod Milano, Genève og Antwerpen. Rouillé tænkte som købmand: han trykte runaway sellers i små, let omsættelige oktav- og duodecimformater, og han knyttede tidligt agenter til sig ved de store bogmesser i Frankfurt og Medina del Campo.

Et visuelt brand før “branding” blev et ord

Rouillé byggede sin succes på en bevidst billedstrategi:

Et genkendeligt trykmærke – den bevingede caduceus med tvillingeslangerne og mottoet “Virtute duce, comite Fortuna”. På ét blik vidste køberen, at indholdet var både lærdt og elegant.
Illustration som nøgle til læring – han hyrede lokale formskærere (bl.a. Pierre Eskrich, kaldet Le Petit Bernard) til at levere træsnit, der kunne masseproduceres og genbruges i forskellige udgivelser.
Serietænkning – bøgerne blev designet som sammenhængende kollektioner med ens format, papir og typografi. Når læseren først ejede én, fristede næste bind endnu mere.

Stjerneeksemplet: Promptuarium iconum insigniorum (1553)

Element	Rouillés greb	Effekt
Portræt-træsnit af 750 antikke og samtidige personer	Genbrug af standardiserede rammer; hurtig gravering	Kæmpe billedkatalog som ingen konkurrent kunne matche
Tosproget tekst (latin + fransk)	Udvidet marked: lærde + borgerskab	Høj oplagstal; citeres flittigt af senere kunsthistorikere
Lommevenlig oktav	Lavere produktionspris, større mobilitet	Spredes fra Vieux Lyon til universitetsbyer i hele Europa

Ud over portrætter: Håndbøger og huslæger

Rouillés katalog rakte fra apotekerbud på fransk (“Le Thresor des remèdes”) til praktiske juridiske manualer og oversatte klassikere. Ved at kombinere illustrative træsnit med kort, kondenseret tekst skabte han den tidlige moderne paperback: billig, brugbar og smuk.

Lyon som illustrationshub

Midt i 1500-tallet var konkurrencen skarp mellem Paris og Lyon. Rouillé gjorde billeder til byens salgsargument og skabte dermed en illustrationsklynge af:

formskærere, som kunne levere både medicinske diagrammer og komplekse emblemer,
papirmøller langs Saône, der leverede tyndt, men stærkt ark til småformater,
bogførere og speditører, som fik varerne ud ad Rhône til Middelhavet og ad floden nordpå til Champagne-markederne.

Resultatet? Lyon fik ry for at være renæssancens visual factory, hvor man kunne få alt fra melodibøger til portrætatlas med få dages mellemrum.

Sådan spotter du rouillé i dag

Når du går på opdagelse i byen, kan du stadig følge sporene:

Musée de l’Imprimerie et de la Communication Graphique viser skiftende udstillinger med hans emblem-serier og giver lup, så du kan se de fine træsnit.
På Bibliothèque municipale de Lyon, fonds ancien, kan du (efter forhåndsbooking) bladre i et eksemplar af Promptuarium og sammenligne første- og tredie-udgaven for at se justeringer i portræt-rækkefølgen.
En diskret mindeplakette på 36 Rue Mercière markerer stedet, hvor hans trykkeri stod – gå ikke glip af den lille slange i relief over døren.

Rouillé beviste, at god grafik er god forretning. Hans arv lever videre, hver gang en rejsende i Lyon lader sig lokke af en bog, hvor billedet taler først – præcis som det gjorde for 450 år siden.

Macé Bonhomme – Nostradamus’ første udgiver

Macé Bonhomme (ca. 1510-c. 1566) var ikke Lyons største trykker i volumen, men få satte et tydeligere fingeraftryk på byens ry for at formidle tidens mirabilia – fra naturfilosofi til fremtidsprofetier.

Samarbejdet med nostradamus

I forsommeren 1555 udgav Bonhomme den første samling af Michel de Nostredames’ Les Prophéties (oprindeligt 353 kvartetter). Valget af Bonhomme var alt andet end tilfældigt:

Nærhed og netværk: Nostradamus færdedes ofte i det humanistiske miljø omkring Rue Mercière, hvor Bonhomme havde sit værksted.
Mod til kontrovers: Bonhomme var allerede kendt for at påtage sig titler, der balancerede på kanten af censuren – astrologi, medicin og ny naturfilosofi.
Kvik produktionsrytme: Et lille, fleksibelt atelier gjorde det muligt at få værket ud hurtigt, netop som interessen for profetier boomede under en række dårlige høstår og pestudbrud.

Layout og typografi – Hvorfor udgaven blev forbilledet

Element	Bonhommes valg	Varig indflydelse
Format	Oktav (ca. 20 x 13 cm) – lommeklar og prisvenlig	Blev standard for populære profeti- og almanakudgaver
Typografi	Gros Romain til brødteksten, kursiv til kommentarer; luftige margener	Sikrede høj læsbarhed og fristede efterlignere i Paris og Antwerpen
Titelside	Træsnit med synlig Saturn-symbolik, trykt med rød og sort	Kickstartede bølgen af farvetitler i populærvidenskabelige småtryk
Mærke	Bonhommes krydsede skeer og stjerne – signal om “krydset viden”	Skabte et letgenkendeligt brand; senere brugt af sønnen Jean

Ud over profetierne: Videnskab for lægfolk

De la composition et usage du quadrant (1553) – praktisk astronomihåndbog illustreret med folde-ud-diagrammer.
La Chirurgie Françoise (1556) af Pierre Tolet – en kirurgisk vejledning på fransk, ikke latin, målrettet barbere og feltlæger.
Secrets merveilleux de nature (1557) – samling af opskrifter og eksperimenter, et tidligt “how-to” i husholdningskemi.

Fællesnævneren var sprog på folkemål, pædagogiske træsnit og et kompakt format – alt sammen faktorer, der gjorde viden tilgængelig for det gryende middelklasselæsepublikum.

Hvor kan du se bonhomme-tryk i dag?

Musée de l’Imprimerie et de la Communication Graphique (Rue de la Poulaillerie) – har et eksemplar af 1555-udgaven af Les Prophéties samt La Chirurgie Françoise.
Bibliothèque municipale de Lyon – Fonds ancien – rummer over tyve Bonhomme-tryk; bestil læsesalsadgang på forhånd.
Musée Gadagne (Musée d’Histoire de Lyon) – udstiller periodisk et farvetryk af Bonhommes titelside sammen med astrologiske instrumenter.
Bonus: I Collège Supérieur de Lyon hænger et vægpanel med Bonhommes typografiske mærke, doneret af en tidligere rektor.

Macé Bonhomme kombinerede nicheemner med smart forretningssans. Hans evne til at orkestrere fængende titelsider, læsevenlig typografi og hurtig distribution gjorde, at bøger om stjerner, kirurgi og fremtidssyner for første gang blev hvermandseje – en arv, der stadig skimtes i de slidte eksemplarer på Lyons boghylder.

Benoît Rigaud – den produktive popularisator

Benoît Rigaud (aktiv ca. 1565-1605) blev hurtigt kendt som “folkelæsningens stordriftsmester” i Lyon. Hvor hans forgængere dyrkede lærde folioer, pumpede Rigaud et konstant flow af små, håndterlige hæfter ud – til priser, selv en lærling kunne betale.

Forretningsmodellen – Som på et samlebånd

Standardiserede formater: Octavo, sextdecimo og helt ned til 24-bladede “poche”-hæfter. Mindre papir = lavere afgift og porto.
Genbrug af typografi og træsnit: Én gang skåret, mange gange brugt. Samme vignette dukker op i både fromhedsbøger og kærlighedsviser.
Seriell udgivelse: Almanakker, helgen-kalendere og prognosticationes blev opdateret årligt – en evig abonnementordning før ordet fandtes.
Salg via kolportører: Omrejsende bogbærere solgte hæfterne på markeder fra Rhône-dalen til Savoyen; Rigaud tog volumen, ikke avance.

Hvem læste ham?

Målgruppe	Populære titler	Hvorfor det virkede
Håndværkere & købmænd	Calendrier novissime, praktiske månetabeller	Tid = penge. Billige hæfter hjalp med at planlægge messer og rejser.
Fromme husstande	Les Heures de la Vierge, litanier, passionsmeditationer	Lommeformat gjorde det nemt at bede på farten.
Nyhedshungrende borgere	Derniers presages de Maistre Nostradamus (senere udgaver)	Profetier + sensation = bestseller. Rigaud red på Nostradamus-bølgen efter 1555.

Nostradamus – Guldægget

Efter den første Prophéties-udgave hos Macé Bonhomme (1555) opkøbte Rigaud rettighederne – eller rettere “rettighederne”, for copyright var endnu en flydende størrelse. Hans 1568- og 1590-udgaver blev toneangivende: trykt i in-8°, med dramatisk træsnit af den himmelvendte seer på titelbladet og marginalgloser, der gjorde teksten lettere at “afkode” for nye læsere. Rygterne om hemmelige, senere “Rigaud-piratkopier” florerer stadig blandt samlere.

Sådan gjorde han bøger billigere – Et lynkursus

Skiftede fra dyrt hørpapir til billigere hamp- og kludeblandinger.
Trykte to kolonner pr. side → mere tekst, færre ark.
Undlod ofte røde initialer; sort tryk overalt sparer tid og pigment.
Benyttede rimbunds (enkle træsnitsrammer), der kunne flyttes fra titel til titel.

Genkend et ægte rigaud-tryk

Hold øje med disse kendetegn:

Trykmærket: En stående hane oven på en jordklode omgivet af mottoet “Vigilantia et industria”.
Adresse: “Lyon, par Benoist Rigaud, rue Mercière, à l’enseigne du Coq”.
Typen: Tæt sætning i ren Garamond-stil med sparsom linjeafstand.
Format: Titlen angiver ofte “in-8” eller “in-16”, men selve størrelsen kan variere – mål hellere end at tro på kolofonen.

Hvor kan du se rigaud i lyon i dag?

Musée de l’Imprimerie et de la Communication Graphique (Rue de la Poulaillerie): spørg efter fonds Rigaud; udstillingsskufferne har bl.a. 1579-almanakken.
Bibliothèque municipale de Lyon, fonds ancien: læsesalsbestil signatur “Rés. 16 II 564” for en smukt bevaret Heures de Nostre Dame fra 1588.
Rue Auguste Comte: antikvariaterne Le Book-Lyon & L’Ancre Antique har jævnligt fragmenter (pris fra ca. €300).
Auktionshuset Hôtel des Ventes de Lyon-Brotteaux: hold øje med kataloget til deres årlige bogauktion; Rigaud-tryk dukker ofte op i lots med “populaires lyonnais”.

Insider-tip: Spørg museets konservator om at se under UV-lys. Rigauds billigere papir afslører sig med mørkere fibre – en hurtig måde at skelne original fra senere eftertryk.