Lyset i Lyon gemmer på hemmeligheder. Når morgensolen glider ind gennem Saint-Jean-katedralens farvemættede ruder, vækkes århundreders historier til live – fra kongers kroninger til pilgrimmenes stille bønner. Men de glitrende glasfelter er ikke blot smukke kulisser; de er koder, skabt til at blive afkodet af opmærksomme øjne.
I denne artikel får du nøglerne til at læse – ikke blot se – glasmalerierne i Saint-Jean. Vi begynder med selve rummet, bevæger os ind i symbolernes labyrint og slutter med en praktisk rute, så du selv kan afprøve dine nye færdigheder på stedet. Undervejs opdager du, hvorfor et lille lam afslører Johannes Døberen, hvordan farven blå kunne koste en formue, og hvad et næsten skjult våbenskjold fortæller om magtspil i middelalderens Lyon.
Er du klar til at lade katedralens vinduer fortælle deres egen historie? Så læs videre – næste gang du træder ind i Saint-Jean, vil du se lyset med helt nye øjne.
Se rummet før ruderne: orientering, lys og historie i Saint-Jean
Nøglen til at aflæse glasmosaikkerne i Saint-Jean er først at forstå det rum, de sidder i. Katedralen – opført ca. 1180-1480 i en blanding af romansk krypt og gotisk overbygning – er formet som et latinsk kors. Det betyder, at vinduerne er organiseret efter liturgiske funktioner og verdenshjørner:
| Zone | Orientering | Tidsperiode / Stil | Indhold | Bedste lys |
|---|---|---|---|---|
| Koret | Øst | Ca. 1215-1235 (højgotik) | Medaljonrækker med Skabelsen, Patriarkerne & Kristi barndom | Formiddag (09-11) |
| Nordligt tværskib | Nord | Ca. 1250 | Marias død & himmelfart; roset med gammeltestamentlige profeter | Diffust dagslys – jævn belysning hele dagen |
| Sydligt tværskib | Syd | Ca. 1275 | Barndoms- og passionsscener; evangelistsymboler i rosetten | Middag (12-14), når solen står højt |
| Skibet | N-S sidevægge | 1300-1400-t. (sengotik) | Lancetvinduer med helgener, laugsskilte og byvåben | Tidlig morgen & sen eftermiddag, alt efter side |
| Vestfacaden | Vest | Ca. 1390-1410 | Stor roset: Dommedag & Verdensdommeren | Eftermiddag (15-17), især ved lav vintersol |
Hvorfor blev ruderne skabt?
- Undervisning: I middelalderen kunne de færreste læse. Billeder fungerede som “farvet Bibel” – med medaljoner, der visuelt fortalte skabelses-, frelses- og helgenhistorier.
- Liturgi: Farvet lys forvandlede messen til et “for-smag på Paradis”. Placeringen af motiver følger liturgiske processer: fra dåb (vest) til frelse (øst).
- Status & gavekultur: Biskopper, købmænd og håndværkerlav donerede ruder. Deres våbenskjolde fungerer som middelalderens firmalogoer – en subtil reklame for magt og fromhed.
Historiske spor i glasset
Katedralens ruder er mosaikker af både små og store begivenheder:
- Hugenotternes angreb 1562: Nord- og sydrosetten blev beskadiget; nogle felter er rekonstrueret i 1600-tallets mildere farvepalet.
- Den Franske Revolution: Over 40 lancetfelter blev fjernet; de nuværende glasstumper med klarbaggrund og indfældede farvestykker er fra en redningsaktion i 1800-tallet.
- Viollet-le-Duc-restaureringen (1855-1865): Nogle scener fik nymalet ansigter og blynet – let genkendelige på skarpere konturer og mere industrielle glasplader.
- Anden Verdenskrig: Ruderne blev demonteret og gemt i Loire-dalen; ved genopsætning i 1946 blandede man med vilje ældre og nyere stykker for at vise historiens lag.
Praktiske råd til lys & timing
- Morgen (08-11): Stå i midtergangen og se mod øst – solens skrå stråler får rubinrøde og safirblå toner i korvinduerne til at ”brænde”.
- Middag (12-14): Bevæg dig til krydset under tværskibet. Sydrosettens gule og grønne felter bliver næsten kalejdoskopiske, mens nordrosetten forbliver mere kølig – perfekt til at sammenligne farvebrug.
- Sen eftermiddag (15-17): Vend dig mod vestfacaden. Den store Dommedagsroset oplyses indefra som en lanterne. Brug en kikkert eller zoom for at se ærkeenglen Michaels vægt i midten af vinduet.
- Overskyet dag? Det diffuse lys gør farverne blødere men fremhæver blynettet og glasskæringens finesse – ideelt, hvis du vil studere teknik frem for glød.
- Medbring et lommespejl: Læg det på brysthøjde og vinkl det op mod høje lancetter; du undgår nakkekink og får motiverne “ned” i øjenhøjde.
Ved at se på rummet før du ser på ruderne, lægger du det bedste fundament for at aflæse de historier, der udspiller sig i det farvede glas. Næste skridt er at dykke ned i symbolikken – men først skal øjet vænne sig til lyset, og kroppen finde den rigtige placering i det gotiske teater.
Nøgler til ikonografien: sådan læser du symboler, sekvenser og farver
Glasmalerierne følger som regel middelalderens “bibelske logik” snarere end vores moderne vane med at læse fra venstre mod højre på en trykt side. Følg derfor disse tommelfingerregler, når du stiller dig foran et vindue:
- Nedefra → op: Den jordiske verden nederst, det himmelske øverst. De laveste felter kan vise profeter, donorer eller byens skytshelgener, mens de øverste kredser om Kristus, Jomfru Maria eller en triumferende helgen.
- Venstre → højre: Når ruderne er organiseret som en billedfortælling (fx i koret), begynder handlingen til dit venstre og fortsætter mod højre, ofte i flere “etager”.
- Medailloner i rækker: De cirkelformede scener løber som en tegneserie-stribe. Start altid med nederste række, yderste venstre medaillon.
2. Typologi: Gamle og nye testamente i dialog
Middelalderens teologer elskede at vise, hvordan begivenheder i det Gamle Testamente (GT) forvarsler begivenheder i det Nye Testamente (NT). Sådan spotter du parrene i Saint-Jean:
- Noas Ark – Kirkeskibet: Overlevering og frelse gennem vand.
- Manna i ørkenen – Nadveren: Gud giver nærende brød til sit folk.
- Jonas i hvalen – Jesu opstandelse: Tre dage i mørket før genopstandelse.
Se efter små bånder („banderoler“) med latinske citater, der binder scenerne sammen. Står der fx Sicut Jonas (“Som Jonas”), er du i et typologisk felt.
3. Genkend helgener via deres attributter
| Helgen | Nøgleattribut | Hint i farver/form |
|---|---|---|
| Johannes Døberen | Lam med korsstav, kamelhårskappe | Grøn- eller gulbrun kappe = ørkensymbolik |
| Sankt Stefan | Sten på hovedet eller i hænderne | Diakondragt (dalmatik) i dyb rød |
| Sankt Katarina | Hjul med pigge, sværd | Ofte kongelig krone, kappe i dyb blå |
| Sankt Blasius | To krydsede lys (halshelbreder) | Biskopstøj i violet |
4. Farvernes teologi
| Farve | Symbolik | Typiske figurer |
|---|---|---|
| Blå | Himmel, sandhed, visdom | Maria, evangelister |
| Rød | Kærlighed, blod, martyrdød | Kristus, martyrer |
| Guld/Gul | Guddommelig herlighed | Engle, konger |
| Grøn | Håb, opstandelse | Profeter, Johannes Døberen |
| Sort | Sorg, død – men også munkeasketik | Benediktinske helgener |
Hold øje med kontraster: Når rødt møder blåttonet hvidt glas, er der ofte tale om dramatiske begivenheder (Passionen) eller kosmisk ophøjede scener (Kristi himmelfart).
5. Evangelistsymboler & andre visuelle genveje
- Matthæus: Menneske/engel med rulle.
- Markus: Løve – se efter gylden manke.
- Lukas: Okse – ofte med vinger.
- Johannes: Ørn – blåt eller blankt glas i vingerne.
Tager du et foto med zoom, vil du også finde Chrismon (XP-monogram), duvur (Helligånden) og alfa-omega-bogstaver i felter tæt på Kristus-figurer.
6. Heraldiske spor: Når giverne sætter signatur
Middelalderens donorer betalte ofte hele ruder og fik til gengæld deres våbenskjold glaset ind i et hjørne:
- Placering: Nederste række, yderst eller centralt midtfelt.
- Identifikation: Delte skjolde (ægteskaber) eller biskoppens nøgler/mitra.
- Datering: Bliv ikke overrasket, hvis skjoldet ser nyere ud; mange blev suppleret i 1800-tallet under Viollet-le-Duc-inspirerede restaureringer.
7. Inskriptioner, glasskår og restaurering
- Blyindskrifter: Små navne på latinsk kan afsløre glasmesterens værksted (“Marcius fecit”).
- Glasstykning: Tykkere glas, matte farver eller ujævne blylinjer er tegn på senere indsættelser, især efter Revolutionsskader eller 2. verdenskrig.
- Fotografisk glas: En brunlig sepiatone og fotografisk detaljegrad indikerer 1800-tals “grisaille”-udskiftninger.
8. Hurtig huskeliste før du går videre
- Start nederst-venstre, slut øverst-højre.
- Sammenlign GT-scener med NT-scener for skjulte paralleller.
- Tjek attributter og farver for at navngive helgener.
- Find donorskjoldet – det hjælper dig med at datere ruden.
- Læg mærke til ujævne farvefelter og blylinjer – de fortæller om vinduets senere rejse gennem tid og restaurering.
Med disse nøgler i hånden kan du nu bevæge dig til katedralens kor og begynde at dechifrere de farvede fortællinger som en middelalderlig lægbror – eller en nutidig glaskrimi-detektiv.
Gå ruten: aflæsning trin for trin ved udvalgte vinduer
Saint-Jean er ikke et museum, men et levende rum. Alligevel giver en fast rute dig overblik og forhindrer, at du farer vild i de over 500 kvadratmeter glas. Prøv følgende feltguide – den kan gennemføres på 30-40 minutter, men giv dig gerne længere tid hvis lyset er godt.
1. Korvinduerne – Medaillonernes billedbibel
- Find startpanelet
Stil dig i koret, med alteret i ryggen, og kig mod sydvæggen. Nederste række af vinduer begynder med Skabelsen. Følg ruden lodret: nedefra → op, og dernæst vandret mod næste vindue. - Identificér figurer og symboler
– Mørkegrøn baggrund = jord
– Lyseblå svøb = Guddommelig aktivitet
– Små triquetra-symboler (tre sammenflettede ringe) markerer treenigheden – bemærk om de er originale eller rekonstruerede (nyere glas er ofte planere og har mindre bobler). - Følg sekvensen
Efter syv medailloner med skabelsesberetningen skifter serien til Noa, dernæst Abraham. På nordsiden fortsætter scenen med paralleller fra Nye Testamente – læg mærke til typologien: Noas ark ↔ Dåben, Isak på alteret ↔ Kristi korsfæstelse. - Spot donortegn
I den yderste lancet mod syd ses en lille, knælende skikkelse i rustning med våbenskjold (tre gyldne delfiner). Det er hertug Jean le Bon, bygherre ca. 1355. Undervis børn til at “finde ham” – det er en leg og læring på én gang.
2. Nordrosen – Himmelsk kalender i farver
- Positionér dig
Gå hen til midterskibet, stil dig lige under korsskæringen og kig mod nord. Formiddagssolen (før kl. 12) oplyser rosetten bedst. - Aflæsning med uret
Start ved bunden (kl. 6-positionen). Rosetten viser årets helligdage: Jul nederst, Påske ved kl. 3, Pinsedag kl. 12 osv. Små engle holder bannere med latinske initialer: N for Nativitas, R for Resurrectio. - Farve-ikonografi
Mørkerød = Kristus; Purpur = Kongelige fester; Klar gul = Marianske højtider. Hvis du ser segmenter hvor farverne virker “tomme” eller for lyse, er det 1800-tals glas, ofte sat i efter revolutionens ødelæggelser (tykkere bly, mere matte pigmenter).
3. Syd- og nordlancetterne i tværskibet – Helgener på række
- Begynd med helgenlancetten tættest på sydportalen.
Nederst finder du navnebånd (SCS • IRENAEVS = St. Irenæus). Helgenens identitet bekræftes af attributten: en palmegren for martyrdøden, en bymodel for Lyons første biskop. - Følg rækkefølgen
De fire første lancetter viser lokale helgener; de næste otte viser de fire evangelister og fire latinske kirkefædre. Brug symbolerne: okse (Lukas), løve (Markus), engel (Matthæus), ørn (Johannes). Hvor symbol-dyret holder en bog, er det originalt; hvor den holder et scroll med sort skrift, er det restaureret. - Sammenlign nord og syd
Den nordlige række spejler den sydlige, men bemærk, at glasfarven i nord er en tone koldere. Det var bevidst for at balancere det kraftigere sydlys. Sæt fingrene (forsigtigt!) på stenplinten: nordglas er tykkere end sydglas – et resultat af 15-års restaureringen 1935-50.
Generel trin-for-trin-metode (kan bruges ved alle ruder)
| Trin | Hvad du kigger efter | Hvorfor det er vigtigt |
|---|---|---|
| 1. Placering | Orientér dig i rummet, tjek lysindfald | Lysretningen bestemmer farvegengivelsen |
| 2. Startpanel | Nederste, venstre felt eller klokken 6 i rosetter | Så følger du kunstnerens plan og går ikke glip af scener |
| 3. Ikonografi | Helgenattributter, typologier, farver | Koderne låses op, historien træder frem |
| 4. Sammenligning | Modstående eller parallelle ruder | Ser du en typologi eller en donor, står dens “spejl” ofte overfor |
| 5. Materiale-detaljer | Blylinjer, glasstruktur, signaturer | Fortæller om alderen og restaureringer |
Afsluttende tips til besøget
- Vejr og tid: Klare dage mellem kl. 10-12 (nordvinduer) og 14-16 (sydvinduer) giver det bedste farvespil.
- Kikkert eller zoomkamera: Selv en lille feltkikkert (8×20) afslører detaljer som blymesters initialer og glasperler i kroner.
- Stil dig roligt: Undgå at gå rundt i midtskibet mens der bedes; brug sideskibet i stedet.
- Brug apps: Gratis AR-app’en “VitrauxLyon” projicerer originalfarver over bleget glas – perfekt hvis lyset driller.
- Sammenlign med facadevinduerne: Før du går, træd udenfor og kig på vestfacadens trefoldige lancet. Farverne virker matte udefra – en god påmindelse om, at glasmalerier er skabt til at ses indefra.
Med denne rute og metode i baghovedet vil du opdage, at Saint-Jeans vinduer ikke blot er farvet pynt, men en visuelt fortalt teologi, som stadig kan læses – panel for panel.




Seneste kommentarer