Arpitan i Lyon: sprogets rødder og nutid

Forestil dig, at du spadserer gennem de brostensbelagte gyder i Vieux Lyon, duften af nybagte pralines roses hænger i luften, og ekkoet af et sprog, der næsten er forsvundet, hvisker til dig fra husfacaderne. Det er arpitan - også kendt som frankoprovensalsk - Lyons egen sproglige understrøm, som har formet byens identitet længe før fransk blev enerådende.

Mens domkirken Saint-Jean hæver sig majestætisk over Saône, gemmer byens arkader og skjulte traboules på ord som biôla (hus) og fatcho (dreng) - små sproglige tidskapsler, der vidner om et levende, men truet kulturskatkammer. Arpitan er mere end blot et historisk kuriosum; det er et prisme, der lader os se Lyons historie, mentalitet og kultur i et nyt lys.

I denne artikel dykker vi ned i arpitans rødder, dets vandring gennem middelalder, renæssance og industrialisering, og ikke mindst dets nutidige renæssance. Vi tegner et portræt af lyonnais-dialekten, besøger de kvarterer og bjergskråninger, hvor sproget stadig har puls, og giver dig konkrete tips til, hvordan du selv kan lytte dig ind på Lyons skjulte stemme.

Så spænd vandreskoene, finpuds ørerne, og lad os tage på en kulturel opdagelsesrejse, hvor hvert stednavn, hver melodiske vokal og hver ildsjæl fortæller historien om arpitan i Lyon - fra fordums storhed til nutidens håbefulde genkomst.

Arpitan i Lyon: rødder, udbredelse og sprogfamilie

Arpitan - også kendt som francoprovençal - er et romansk sprog med egne fonetiske og grammatiske særtræk, der adskiller det klart fra både standardfransk og nabosproget occitansk. Selvom navnet francoprovençal kan lyde som et miks mellem fransk og provencalsk (occitansk), er Arpitan en selvstændig gren på den galloromanske sprogstamme og blev allerede i 1800-tallet klassificeret som sådan af den franske filolog Graziadio Isaia Ascoli.

Historisk udbredelse

1. Frankrig: Det klassiske Arpitan-område strakte sig fra massivet Morvan i nord til Dauphiné i syd, med Lyon-regionen som et naturligt, urbant centrum.
2. Schweiz: Kantonerne Genève, Vaud, Fribourg og Valais husede talrige dialekter, hvoraf nogle stadig bruges i alpelandsbyer.
3. Italien: I de vestlige alpedale (bl.a. Valle d’Aosta og dele af Piemonte) blev Arpitan domænesprog i både kirke, handel og administration frem til den italienske enhedsstat.

Lyon lå præcis dér, hvor handelsruter mellem Rhône, Saône og Alperne krydsede hinanden. Byen blev derfor et kulturelt smeltedigel, hvor arpitansk fungerede som hverdagssprog for bønder, håndværkere og købmænd, mens latin styrede kirke og universitet. Da tidlig middelalder gled over i renæssance, udbyggede Lyon sin status som bogtrykkerby; flere tidlige trykværker - fx La Complainte de l’Ours (1536) - er blandt de første tekster på Arpitan.

Arpitan, fransk og occitansk: Et hurtigt overblik

• Lydsystem: Arpitan bevarer latinske vokaler /u/ og /o/ tydeligere end fransk, men har ikke occitanskens typiske diftonger.
• Morfologi: Flertalsendelsen -é (fx chanté ‘sange’) kontra fransk -s og occitansk -s/-es.
• Lexikon: Fælles ord med occitansk (fx drôla ‘pige’) men også unikke former som gôfre ‘vaffel’, der har fundet vej til moderne fransk.

I 1600-tallet blev kongemagtens centralisering og senere revolutionsårenes sproglige ensretning afgørende: fransk blev alene statens og skolesystemets sprog, mens Arpitan gradvist trængtes tilbage fra by til land. Alligevel holdt Lyon fast i en særlig lyonnais-variant, der satte præg på stednavne som Croix-Rousse (af arpitansk crous roussa, ‘den røde klippe’) og efternavne som Martinon og Perret.

I dag anerkender lingvister Lyon som et historisk knudepunkt for Arpitan, fordi:

1. Byen leverede de tidligste trykte tekster og dermed et skriftsprog.
2. Den urbane dialekt dannede overgangszone mellem nordlige (burgundiske) og sydlige (savoyardiske) varianter.
3. Lyon er hjemsted for flere moderne revitaliseringsmiljøer, bl.a. Institut Pierre Gardette ved Université Lyon 2.

Kender du allerede fransk, vil du høre mange fælles træk, men låner du øre til de ældre indbyggere på markedet i La Croix-Rousse, vil du stadig få glimt af det melodiske lyonnais-arpitansk - en levende påmindelse om byens sproglige rødder.

Fra byens middelalder til modernitet: Arpitan gennem Lyons historie

Middelalderens smeltedigel (ca. 1100-1500)

Lyon var i højmiddelalderen en kosmopolitisk handelsby, hvor arpitan - lokalt kaldt llyonnais - var dagligsprog på torvene, i klostrene og i rådhussalen. Byen lå på grænsen mellem det frankiske nord og det occitansktalende syd, og netop derfor blev den arpitanske dialekt et vigtigt lingua franca for pillegrimme, købmænd og skriftkloge, der passerede Rhône og Saône.

Renæssance, bogtryk & humanisme (ca. 1500-1650)

Med opblomstringen af bogtryk i Lyon - Europas næststørste trykkerby efter Venedig - fik sproget et kortvarigt løft. Trykkere som Barthélemy Buyer udgav bønnebøger og folkekomedier på arpitan, ofte side om side med latin eller tidlig fransk. Men samtidig slog fransk rod som prestige- og domstolssprog efter Ordonnance de Villers-Cotterêts (1539).

1. 1539: Frans I kræver fransk som administrativt sprog - arpitan forsvinder fra retsprotokoller.
2. 1600-1650: Jesuitterkollegier i Lyon indfører fransk som undervisnings- og prædikesprog.

Fra oplysningstid til revolution (ca. 1700-1800)

Oplysningstidens encyklopædister anså dialekterne som “folkelige kuriositeter”. Samtidig voksede befolkningen, og arbejdere fra omliggende bjerge trak til byens silkemanufakturer. De medbragte egne varianter af arpitan, men måtte tilpasse sig et mere ensartet byfransk - et første skridt mod sprogets urbaniserede marginalisering.

Industrialiseret storby og centraliseret sprogpolitik (1800-1945)

I skolerne blev elever straffet med “symbole” - et stykke træ - hvis de talte andet end fransk. Lignende praksisser fandtes i kaserner, på hospitaler og i jernbanen, hvor uniformering også betød sproglig ensretning.

Efterkrigstid og modernitet (1945-nutid)

Efter 2. Verdenskrig satte fjernsyn, massependling og nationalradio yderligere fart på fransk dominans. Kun i visse forstæder og bjerglandsbyer vest for Lyon kunne man i 1960’erne stadig høre en sammenhængende samtale på arpitan.

Sporene der blev - Og som du kan finde i dag

• Folkelige registre: Udtryk som peuchère (stakkels), bingnolet (blomme) og marron chô (ristet kastanje) lever i byslang.
• Stednavne: Fourvière (af fora vièra, “gamle forum”), La Duchère (af doue-chère, “to kær”), Bron (af brun, “højdedrag”).
• Efternavne: Grosbois, Perret, Favre - tidligere arpitanske erhvervsbetegnelser (hytte, smed, smed).
• Kirkearkiver & notarprotokoller: Dokumenter på arpitan latiniseret ortografi fra 1300-1600 ligger i Archives municipales de Lyon - en guldgrube for sprognørder.

I dag er arpitans historiske fodspor stadig indlejret i byens sten og i lyonnaiseres ordforråd, selv når de ikke selv er bevidste om det. Forstår man disse spor, får man et rigere billede af Lyon som kulturel mosaik snarere end monolitisk fransk storby.

Sprogportræt: dialekter, lyd og ord i lyonnais-varianten

Når man taler om lyonnais, er det i virkeligheden en gruppe af dialekter, som breder sig i en radius på ca. 60-80 km fra byens centrum. Mod nord glider den over i bressan, mod vest i den rurale forez-variant, mens den østlige slette allerede lyder mere savoyard. Lyon har historisk fungeret som “smeltedigel”, hvor disse nabodialekter blandes - ikke kun i udtalen, men også i ordforrådet.

• Bydialekt (intramuros) - kraftigt påvirket af fransk og arbejderklassens sociolekt fra Croix-Rousse og Perrache.
• Monts du Lyonnais - mere konservativ, flere diftonger og bevarende nasalvokaler.
• Plaine de l’Ain - overgangszone mod savoyard; beholder det “bløde” ts/dz-system fra Schweiz.

Lydlige signaturer

Ordforråd med lokalt præg

Nogle få ord kan “afsløre” en taler fra Lyon og omegn:

1. Gone /gɔ̄n/ - barn, dreng eller pige (brugt dagligt i moderne fransk slang i Lyon).
2. Bugne /bȳɲə/ - en lokal fastelavnsbolle (på fransk beignet lyonnais).
3. Traboule /tʁaˈbule/ - overdækkede passager i Vieux Lyon (arp. traboulo, “gennem-hul”).
4. Fenotte /fəˈnɔt/ - ung kvinde eller kone.
5. Rampe /ˈʁãpə/ - stejlt gadeafsnit i Croix-Rousse (arp. rampa).

Toponymer, der gemmer lag af arpitan

Indenfor den gamle bymur støder man konstant på stednavne, der ikke helt “giver mening” på fransk - ofte er de blot fransificerede endelser på -e, -es eller -eux. Et par eksempler:

• Croix-Rousse < Croux-Roussa “den røde klippe”.
• Fourvière < Fourvièra “det vilde baghold” (furvia = skjult).
• Vaise < Vèsa “den sumpede vådområde”.
• Tarare (by nordvest) < Taraire “stenskred”.

Moderne stavning: Fra folklore til reference-ortografi

I årtier skrev man lyonnais på fransiserede fonetiske måder: gône, fenote, traboule. Siden 2003 har flere lokale forfattere og lingvister tilsluttet sig den fælles ORB - Orthographe de Référence B, som også bruges i Schweiz og Valle d’Aosta. Det betyder blandt andet:

• ø-lyden skrives ô (ex. gône → gôna i ORB).
• Nasalvokaler markeres med n/m efter vokalen (lyonNÁ → lionâ).
• Affrikation bevares gennem ts/dz (tse, dzô).

For mange unge aktivister er den nye stavning blevet et identitetsmarkør: graffiti langs Rhône-kajerne, Instagram-profiler og musiktekster fra grupper som La Traboule Sonore publiceres nu konsekvent med ORB.

Hverdagsudtryk - En hurtig parlør

Disse små fraser høres stadig på markederne i Monts du Lyonnais og ved de årlige fêtes des conscrits. Selv hvis man svarer på fransk, giver et Bon jorn ! som hilsen ofte et smil - og en spontan mini-lektion i Lyonnais-Arpitan.

Nutidens Arpitan: identitet, kultur og revitalisering i Lyon

Hvor lever Arpitan i dag, og hvem holder sproget i live? Status er todelt: Sproget er klassificeret som “alvorligt truet” af UNESCO, men i Lyon spirer en række initiativer, der kobler lokal identitet med moderne kulturteknologi.

Foreninger og folkelige projekter

• La Parleresse - en frivilliggruppe i Croix-Rousse, som arrangerer månedlige cafés arpitàns og udgiver små tegneserier på både fransk og lyonnais.
• Institut Pierre Gardette ved Université Lyon 2, der siden 1958 har indsamlet lydoptagelser fra ældre talere og udbyder kurser i frankoprovensalsk lingvistik.
• Langues de Rhône-Alpes - en paraplyorganisation, der koordinerer sommerlejre for familier, hvor børn møder sproget gennem lege, madlavning og lokalhistorie.

Kultur: Musik, teater og netfællesskaber

Akademiske og institutionelle hjørnesten

1. Université Lyon 2 & ENS Lyon har etableret “Chaire des Langues Régionales” med stipendier til feltarbejde i Monts du Lyonnais.
2. Bibliothèque municipale de Lyon rummer ca. 2 500 titler på eller om Arpitan samt et digitalt lydarkiv, der er frit tilgængeligt i læsesalen.
3. Musée Gadagne - Musée d’Histoire de Lyon har en permanent display med interaktive kort, hvor du kan høre udtalen af gamle kvartersnavne som La Sarra og La Quarantaine.

Hvor kan du stadig høre sproget?

• Morgenmarkedet på Boulevard de la Croix-Rousse - især ved osteboderne, hvis du lytter efter gloser som reblòchon udtalt rœˈblɔt͡ʃu.
• Landsbyerne Yzeron og Saint-Symphorien-sur-Coise i Monts du Lyonnais, hvor ældre befolkning stadig småsludrer på lokaldialekt foran bageren.
• Den årlige Fête du Patois i Francheville (sidste weekend i august) med historiefortælling, sang og dans.
• Guidede togture med Train Touristique des Monts du Lyonnais, hvor togføreren kommenterer landskabet på både fransk og Arpitan.

Digitale ressourcer til den nysgerrige rejsende

Besøg Arpitania.eu for en gratis billedordbog, eller download den crowdsourcede app Parlons Lyonnais, som giver dig udtaleøvelser og kort over lydoptagelser i gadebilledet. Husk respekt: spørg altid før du optager samtaler, og vær opmærksom på, at ikke alle talere ønsker at blive “levende museum”.

Arpitan er måske nok truet, men i Lyon lever sproget videre, når studerende bladrer i gamle manuskripter, når folkmusik møder elektroniske beats, og når en slagter i Croix-Rousse hilser dig med “Bon jornâ!”.

Oplev Arpitan på din rejse: steder, ruter og ressourcer

Lyon er fuld af skjulte arpitanske lag, især i de ældste kvarterer.

1. Vieux Lyon (Saint-Jean & Saint-Paul)
   Kig efter stednavne som Rüe Tramassac (af arpitansk tramasâ, “at væve”) og Montée du Gourguillon (gorgo, “hvirvel”) på gadeskiltene. Et godt startpunkt er Parvis Saint-Jean, hvor lokale guider fra foreningen Arpitan en Ville tilbyder 90-minutters ture to gange om ugen i højsæsonen.
2. Croix-Rousse
   Silkevæverkvarteret gemmer på ord som traboule (arp. “passage”) og canut (væver). Følg stien fra Place des Tapis til Montée de la Grande-Côte; undervejs viser små blå emaljeplader den arpitanske etymologi.

Udflugter til monts du lyonnais og landsbyerne omkring

Kun 40-60 minutters bus eller bil fra centrum finder du landskaber, hvor arpitansk stadig klinger i daglig tale.

• Yzeron & Saint-Martin-en-Haut - besøg de ugentlige markeder og lyt efter bonjorn (“goddag”) og mercy (“tak”). Lokalforeningen Lo Velòn arrangerer vandreture med små ordkurser undervejs.
• Rond du Bief-ruten - 8 km skiltet sti med tosprogede tavler (fransk/arpitansk) om flora, fauna og stednavne.
• Chazelles-sur-Lyon - stop ved Maison des Tresses et Lacets, hvor audioguider kan vælges på arpitansk.

Museer, arkiver og biblioteker

Digitale ressourcer til rygsækken

• Ordlister & apps: Paròl&ès (gratis iOS/Android) giver hurtig oversættelse mellem fransk og arpitansk.
• Lydarkiver: Lectar rummer 800+ feltoptagelser fra Rhône-Alpes siden 1960’erne.
• Podcasts: “Radio Canut - Le Coin Arpitan” sender ugentligt magasin med gæster fra Lyon-området. Download afsnit som MP3 før turen.
• Kort & ruter: Interaktivt kort på arpitanlyon.fr viser graffitisteder og skiltning, du kan tjekke på farten.

God etikette, når du møder talere

Vis respekt - mange arpitansktalende har oplevet at få deres sprog undertrykt. Vær nysgerrig, men undgå at behandle det som en kuriositet. Nogle hurtige huskeregler:

• Start samtalen på fransk; skift til arpitansk, hvis din samtalepartner selv gør det.
• Spørg gerne: “Podetz-vos parlar arpetan ? J’ameré ben entendre u mòt !” (Kan du tale arpitansk? Jeg vil gerne høre et ord!).
• Få tilladelse, før du optager lyd eller video.
• Del taknemmelighed: et simpelt gràci (“tak”) varmer.

Med disse ruter og ressourcer i rygsækken kan du ikke blot se Lyon - du kan høre byen, som den lød, længe før franskmændene sagde “bonjour”.