Hvad kendetegner Opéra de Lyons moderne repertoire?

Forestil dig, at du træder ind i Opéra de Lyon en forårs­aften: Den ikoniske glas­kuppel gløder over Rhône-floden, mens byens cyklister suser forbi udenfor. Men i det øjeblik dørene lukker bag dig, er det ikke kun Mozarts eller Verdis genfærd, der venter - det er et laboratorium for nutidig musikteater, hvor nykomponerede klange blandes med overraskende genopdagelser fra det 20. og 21. århundrede.

Opéra de Lyon har opbygget et ry som én af Europas mest dristige scener, hvor uroførelser, tematiske sæsoner og tværkunstneriske eksperimenter ikke blot er krydderi, men selve hovedretten. Her mødes publikum af videokunst, elektroniske beats og skarpe instruktioner, der sætter både identitet, klima og migration til debat - alt sammen pakket ind i fransk finessesans for æstetik.

I denne artikel kigger vi nærmere på hvad der kendetegner Opéra de Lyons moderne repertoire: fra det kuratoriske DNA, hvor glemte komponister får nyt liv, til scenekunstneriske sprog, der krydser grænser mellem opera, dans og billedkunst, og videre til de publikums­initiativer, der gør huset tilgængeligt for alt fra studerende til kulturvante globetrottere. Lyder det som en forestilling, du ikke vil gå glip af? Læs med og bliv klogere på, hvorfor Lyon bør stå øverst på listen over musikelskerens næste storbytur.

Kuratorisk DNA: nutidig musik, genopdagelser og tematiske sæsoner

Opéra de Lyon har gennem de seneste to årtier opbygget et kuratorisk DNA, der gør huset til et referencepunkt for nysgerrige operagængere verden over. Nøglen er en trefoldig strategi, hvor uropførelser, sjældent hørte modernistiske klassikere og tematiske sæsonforløb gensidigt forstærker hinanden.

1. Uropførelser og bestillingsværker - Mod til at satse

• Hvert år reserveres der plads til mindst én verdenspremiere, ofte bestilt direkte af huset. Det giver komponister som Kaija Saariaho (før hendes død), Philippe Boesmans og Younghi Pagh-Paan frie tøjler til at eksperimentere med form og instrumentation.
• Operaen opererer med en ”laboratorie-pulje”, hvor 10-15 % af budgettet er øremærket til ny musik - en markant højere andel end på de fleste europæiske scener.
• Produktionerne opføres ikke blot én gang: de sendes videre på turné til franske og internationale festivaler, hvilket forlænger værkernes levetid og giver komponisterne publikumserfaring.

2. Genopdagelser - Den oversete modernisme i rampelyset

Opéra de Lyon har en bevidst politik om hvert år at bringe mindst ét ”glemt” værk fra 1900- eller 2000-tallet tilbage på scenen. Initiativet kaldes internt ”Révélations”, og resultaterne er blandt andet:

1. Ernst Křenek: Karl V. (fransk førsteopførelse, 2019)
2. Mieczysław Weinberg: Passagérerne (iscenesat koncert, 2021)
3. Louise Bertin: La Esmeralda (kritikerrost ny-opsætning, 2023)

3. Tematiske sæsoner - Opera som samtidskommentar

4. Internationalt udsyn - Fra rhône-alperne til verden

• Ensemble og gæstekunstnere rekrutteres bevidst 51 % internationalt / 49 % fransk for at sikre et globalt klangbillede.
• Partnerskaber med bl.a. Festival d’Aix-en-Provence, London Philharmonic og Bergen Nasjonale Opera gør det muligt at co-producere risikofyldte projekter og dele udgifter.
• Publikum møder sprogdiversitet via multisprogede surtitles (FR/EN/ES), hvilket reducerer den klassiske ”sprogbarriere”.

Resultatet er, at Opéra de Lyon fremstår som en af Europas mest risikovillige operascener, hvor nykomponeret musik, skarpe tematikker og modige genopdagelser ikke er et indslag - men hele fundamentet. Publikum kan sjældent forudsige, hvad den kommende sæson byder på, men de kan være sikre på én ting: relevansen er aldrig til forhandling.

Scenekunstnerisk sprog: moderne iscenesættelser, tværfaglighed og teknologi

Hvor Metropolitan i New York fortsat kæmper med at få moderne titler ind i salen, har Opéra de Lyon gjort det scenekunstneriske fornyelsesarbejde til sit DNA. Scenen i Presqu’île-kvarteret er en levende laboratorium, hvor klassikere aflæses med nutidige briller, og helt nye værker får dramaturgiske rammer, der taler direkte ind i publikum anno 2020’erne.

Nutidige instruktioner & skarpe dramaturgier

1. Aktualiserede klassikere - en Don Giovanni med #MeToo-læsebriller eller en La Bohème sat i et prækært Airbnb-kollektiv gør de velkendte historier nærværende.
2. Komprimerede formater - flittig brug af forkortede versioner (90-120 min.) uden pause, så intensiteten holdes høj og barriersen lav.
3. Flersproget tekstbehandling - dialogsekvenser på fransk og surtitle-strategier der blander fransk, engelsk og original­sprog for at favne både lokale og internationale gæster.

Tværfaglige partnerskaber

Operaen inviterer jævnligt kunstnere fra andre felter ind som ligeværdige medskabere:

• Koreografer som Yoann Bourgeois eller Christian Rizzo integrerer bevægelseskunst, så kor og solister danser lige så meget, som de synger.
• Teaterinstruktører á la Romeo Castellucci eller Katie Mitchell giver psykologisk præcision til librettoens karakterer.
• Billedkunstnere som Laure Prouvost skaber scenografier, der fungerer som selvstændige installationer - publikum træder bogstaveligt talt ind i et kunstværk.

Teknologi som medspiller

Fleksible orkestrationer & inkluderende casting

• Modulært ensemble - orkestret deles i små kammerbesætninger, når værket kræver det, eller udvides med elektronik og world-instrumenter ved uropførelser.
• Stemmekategorier i bevægelse - countertenorer i roller skrevet til sopraner og mezzosopraner i pants roles bryder traditionelle kønsmarkører.
• Tilgængelighed som æstetik - produktioner designes, så scenografiske overgange er lydsvage (til glæde for højtalerguide-brugere) og farvekontrastrige (for svagsynede).

Tilsammen skaber disse greb et scenekunstnerisk sprog, hvor publikum ikke blot ser opera, men oplever en samlet kunstinstallation, der genskaber værkerne i øjenhøjde med samtidens debatter - uden at gå på kompromis med musikalsk kvalitet.

Publikum og byens rolle: formidling, tilgængelighed og festivalprofil

Opéra de Lyon ser publikum som medskabere af husets moderne profil og har derfor bygget et helt økosystem af formidling, sociale tiltag og bynære partnerskaber, der gør operaen både tilgængelig og nærværende for lyoneserne.

1. Formidling før, under og efter forestillingen

• Avant-Scène: 30-minutters introduktioner, hvor dramaturger, sangere og instruktører folder værkets temaer ud - altid gratis og med mulighed for Q&A.
• Backstage-talks på YouTube og som podcast «Micro-Opéra», hvor scenografer, lysdesignere og dirigenter forklarer de tekniske greb bag de moderne produktioner.
• Live-stream & on-demand: Udvalgte forestillinger streames gratis via France.TV Culturebox; andre kan købes som Video Pass til symbolsk pris.
• Supertekst på tre sprog (fransk, engelsk, original) projiceres diskret i salen og via app - et greb, der især sænker barrieren ved nyere værker med fremmedsprog.

2. Sociale og økonomiske tiltag

3. Operaen i byen - Og byen i operaen

1. Hors les Murs-turnéer: Kammerudgaver af nye værker opføres på pladser, fabrikshaller og gymnasier i hele Auvergne-Rhône-Alpes. Repertoiret spænder fra ligestillingsoperaen «Je suis Narcisse» til klimaværket «Silent Seas».
2. Krydsfelter med lyonesiske kulturaktører:
   • Nuits Sonores: elektro-remix af sæsonens bestillingsværk.
   • Musée des Confluences: pop-up-koncerter i udstillinger om migration.
   • ENS Lyon: foredragsrække om musik & etik - gratis for studerende.

4. Forårsfestivalen som moderne fyrtårn

Hvert forår samler Opéra de Lyon sine mest risikovillige kort i en tre-ugers festival, der fungerer som både showroom og samtalerum for nutidig musikdramatik.

• Tema-kuratering: Fra «Identités multiples» (2021) over «Terres en danger» (klima, 2022) til «Murs & Frontières» (migration, 2023).
• Formatmix: 3-4 nye operaopsætninger, late-night-performances, filmvisninger på Institut Lumière og debatter på Hôtel de Ville.
• Publikumseffekt: Op til 30 % af gæsterne er under 30 år, og byen mærker et tilstrømningstal på ca. 12.000 kulturturister - alle tiltrukket af festivalens fokus på moderne repertoire.

Gennem denne kombination af formidlingsformater, sociale prissystemer, lokale partnerskaber og den tematiske forårsfestival forankrer Opéra de Lyon sit modige repertoire i byens dagligliv - og gør samtidig Lyon til en af Europas mest publikumsnære operadestinationer.