Hvorfor rummer et ultramoderne museum – placeret dér hvor Rhône og Saône smelter sammen – genstande indsamlet på koloniale ekspeditioner for over 150 år siden? Musée des Confluences præsenterer sig som et sted for videnskab, nysgerrighed og fantastiske fortællinger om mennesket og naturen, men under de blanke glasflader gemmer der sig også historier om magt, udbytning og globale forbindelser, der stadig kaster skygger i dag.
I denne artikel går vi bag om montrerne og spørger: Hvem bragte egentlig disse masker fra Gabon, disse skeletter fra Patagonien og disse piber fra Ny Guinea til Lyon – og hvorfor? Vi dykker ned i museets tilblivelse, følger sporene fra kolonitidens handelsruter til nutidens krav om restitution, og ser på, hvordan de ansatte i dag forsøger at skabe mere flerstemmige fortællinger.
Tag med, når vi kortlægger koloniale fodaftryk i samlingerne og giver dig konkrete tips til, hvordan du som besøgende kan læse museets udstillinger med et kritisk blik. For selvom historien ikke kan skrues tilbage, kan den – og bør den – fortælles på nye måder.
Museets koloniale arv: hvordan samlingerne blev til
Når man i dag bevæger sig gennem Musée des Confluences’ glashvælv, ligger der under montrerne en kompleks historie om hvordan genstandene overhovedet kom til Lyon. Sporene starter i 1800-tallet, hvor de franske kolonier udvidede sig fra Nordafrika til Stillehavsøerne, og hvor videnskabelige selskaber i Lyon ivrigt fulgte med.
Fra rhône-handlen til fjerne felter
I datidens handelsby Lyon fandtes et netværk af silke-købmænd, apotekere og militære ingeniører, som finansierede eller deltog i ekspeditioner. Deres fragt vendte ofte hjem via Rhônefloden og havnen i Marseille. Resultatet ses i museets ældste samlinger:
| Periode | Aktør | Indsamlingskontekst | Udvalgte genstandstyper |
|---|---|---|---|
| 1830-1870 | Missionærer & læger | Nordafrika, Fransk Vestafrika | Amuletter, korankugler, taksidermi-beredte antiloper |
| 1870-1900 | Kolonialofficerer | Indokina & Oceanien | Bronze-gonger, tatoveringsredskaber, fugle med ekstravagant fjerdragt |
| 1900-1914 | Videnskabelige ekspeditioner (Muséum de Lyon) | Amazonas & Andes | Shamanistiske masker, jagtspyd, insektsamlinger |
Koloniale logikker i klassifikation og udstilling
- Indsamling som bevis: Genstande blev omtalt som “typer” på mennesker eller natur – et redskab til at rangordne civilisationer og biologiske arter.
- Kabinettet som teater: Udstillingerne placerede europæiske objekter i velbelyste montre, mens “eksotiske” genstande blev fremvist i tætte grupper for at signalere distance og mystik.
- Fortællingen om fremskridt: Lyonesiske kuratorer koblede artefakter fra Afrika, Oceanien, Asien og Amerika på en lineær tidslinje, hvor Europas industrialisering stod som kulminationen.
Tre nøglebegreber til at aflæse sporene i dag
- Proveniens: Hvem indsamlede genstanden, hvor, hvornår – og under hvilke magtforhold? Mange katalogkort blev i sin tid bevidst vage for at skjule tvang eller byttehandel.
- Konteksttab: Når masker skilles fra ritualer eller koraller fra deres økosystemer, går betydninger tabt. Genstandens “stilhed” i montren skyldes ofte denne afkobling.
- Repræsentation: Hvem taler på genstandens vegne? Tidligere var det udelukkende hvide, mandlige forskere. I dag udfordres dette gennem samarbejde med oprindelige fællesskaber (mere om det i næste afsnit).
Fra trofæ til videnskab – Og tilbage?
Det er fristende at se datidens indsamlere som rene eventyrere, men deres arbejde var indlejret i en imperial infrastruktur: koloniale garnisoner sørgede for beskyttelse, missioner for lokalkendskab, og naturalieselskaber i Lyon for finansiering. Genstande skiftede således funktion flere gange: fra militære trofæer til videnskabelige specimen – og nu til kulturarv, der rejser spørgsmål om ejerskab.
At standse op ved montrerne med et kritisk blik betyder derfor at spørge: Hvilken rejse har denne jagtspyd haft? Hvad mistede det på vejen? Og hvis stemme er det, vi hører, når vi læser etiketten? Disse spørgsmål danner fundamentet for museets igangværende arbejde med at kaste lys over – og tage ansvar for – sin koloniale arv.
Nye blikke og ansvar: dekolonisering, formidling og debat i dag
Hvor samlingerne i Musée des Confluences oprindelig blev skabt i en kolonial kontekst, lægger museet i dag vægt på åbenhed, dialog og delt forvaltning. Det mærkes på flere niveauer:
Gennemsigtighed & proveniensforskning
- Åbne databaser – over 80 % af de etnografiske genstande er i dag online med detaljeret proveniens, transportruter og original indsamler / donator.
- Feltarkiver scannet – rejsejournaler, fotografier og brevveksling fra 1880-1930 kan downloades som PDF, så uafhængige forskere kan krydstjekke oplysninger.
- Samarbejdende workshops – hvert år inviteres repræsentanter fra kanak-samfund (Ny Kaledonien), sermersooq-kommunen (Grønland) og afro-franske kulturhuse til at kommentere registrene.
Restitution & fælles kuratering
| Initiativ | Partner | Status |
|---|---|---|
| Tilbagelevering af 19 maori-taonga | Te Papa Tongarewa, New Zealand | Afsluttet 2023 |
| Dialog om kongefigurer (Benin) | Agence nationale pour la restitution, Cotonou | I gang |
| Fælles digital kuratering af amazoniske kurve | Museo Nacional del Perú + Shipibo-Konibo-organisationer | Pilot 2024-25 |
Udstillingsgreb, der åbner flere stemmer
- Flerstemmede tekster – hver montre har minimum to perspektiver: det videnskabelige og et citat fra et nutidigt fællesskab, ofte på originalsproget ved siden af fransk/engelsk.
- Kritiske etiketter – røde kantmarkeringer indikerer objekter med problematisk historie; klik på QR-koden og få uddybet kolonialt magtforhold og eventuelle konflikter.
- Augmented reality-app – hold telefonen op mod en 1800-tals diorama fra Indokina og se lag for lag, hvilke stereotyper scenografien byggede på.
- Midlertidige udstillinger – fx “Objets en exil” (2022) kurateret sammen med fransk-haitiske kunstnere, hvor samtidsværker blev mikset med samlingens vodou-genstande.
Hvad du som gæst kan kigge efter
- De grønne labels markerer genstande med fuld, dokumenteret frivillig afståelse – sammenlign med de røde for at forstå nuancer.
- I galleriet “Sociétés, Humanité, Différences” finder du en touch-skærm, hvor medlemmer af diasporaen i Lyon fortæller om genstande med personlig betydning.
- Spørg efter den gratis “Spotlight Tour: Colonial Legacies” (onsdag & lørdag kl. 14) – 45 minutters guidet samtale med mulighed for at stille kritiske spørgsmål.
- I caféen vises kortfilmen “Restituer?”, som giver et hurtigt overblik over fransk lovgivning og internationale konventioner.
Sådan engagerer du dig kritisk og nysgerrigt
1. Læs mellem linjerne: Notér hvilke stemmer der taler – og hvilke der er fraværende.
2. Brug museets feedback-pods: Optag en to-minutters lydkommentar, som arkiveres offentligt.
3. Følg de digitale spor: Scan QR-koderne, download kilderne, og del dine egne fund på #ConfluencesDécolonial.
4. Stil spørgsmål: Personalet bærer badges med “Ask me about provenance” – de er trænet til at diskutere komplekse historier.
Ved at kombinere kritisk nysgerrighed med museets nye værktøjer kan du som besøgende ikke blot lære om fortiden, men også medskrive museets fremtidige fortællinger.
Seneste kommentarer