Har du også siddet med kaffen dampende ved siden af krydsordet og bandet stille over ledetråden “netavis”? Du er langt fra den eneste. Den lille, tilsyneladende simple nøgle kan nemlig slå selv garvede ordnørder ud af kurs, fordi den både kan dække over helt almindelige betegnelser som “avis” og over specifikke medietitler som “Zetland”.
I denne artikel folder vi alle de typiske - og de lidt mere krøllede - løsningsmuligheder ud, sorteret efter bogstavantal fra 4 til 10. Vi krydrer med smarte strategier, så du hurtigt kan hakke “netavis” af listen og komme videre til næste hjørne af krydsordet. Klar til at knække koden? Så læs med herunder!
Hvad kan ‘netavis’ dække i krydsord?
Når en krydsordgiver bruger stikordet “netavis”, er den mest oplagte - og bogstavelige - forståelse en online avis, altså et nyhedsmedie der udkommer digitalt i stedet for på papir. Derfor kan løsningen ofte være selve ordet “online-avis”, en komprimeret variant som “webavis” eller blot den mere generelle “avis”, hvis ledetråden eller rudemønstret er kort nok til, at papir- og netudgaver slås sammen i én kategori.
Krydsordskonstruktører elsker dog synonymer og sammentrækninger. “Netavis” kan derfor udvides til et væld af generiske betegnelser for digitale nyhedsplatforme - alt efter det antal felter du har til rådighed. Ord som “medie”, “portal”, “site”, “nyhedsside”, “nyhedssite”, “e-avis” eller ligefrem “organ” (i betydningen talerør) dukker ofte op, fordi de rammer essensen uden at låse sig fast på ét bestemt brandnavn.
I andre tilfælde er løsningen en konkret netavis, hvor krydsordet bruger avisens navn som svar. Det gælder især i tematiske kryds, hvor alle svar er danske (eller internationale) medier. Eksempler kunne være:
- Zetland (7 bogstaver)
- Altinget (8 bogstaver)
- OLFI (4 bogstaver)
- Politiken eller Berlingske (selv om de startede som trykte aviser, regnes deres onlineudgaver ofte som “netaviser”)
Kort sagt dækker ledetråden både direkte betydninger (en avis som findes på nettet) og mere overførte som “digitalt nyhedsmedie” eller “talerør”. Derfor bør du altid overveje, om svaret skal være et generelt synonym eller et egennavn - og tjekke, om krydset antyder dansk, international, lang eller kort stavelse, før du låser bogstaverne fast.
Netavis – 4 bogstaver (hurtige bud)
Firebogstavsløsninger er krydsordsetterens favorit, fordi de lynhurtigt udfylder felter på tværs af hele diagrammet. Når ledetråden blot lyder “netavis”, er det som regel et signal om, at der søges et helt generisk ord eller et kort domæne-venligt udtryk, der beskriver mediet - og i 4 bogstaver er der kun få oplagte valg.
De to mest almindelige svar er:
- AVIS - den klassiske go-to-løsning. Krydsordskonstruktører genbruger den flittigt, fordi den dækker både trykte og digitale udgaver.
- SITE - mere teknisk betegnelse, men passer perfekt til online-konteksten og giver god vokal-konsonant-balance i gitteret.
Nogle krydsord - især dem med et medie- eller nyhedstema - kan dog finde på at snige en kort egennavnstitel ind. Et populært eksempel er OLFI, den danske forsvars- og sikkerhedspolitiske netavis, som lige præcis rammer de 4 felter. Hold derfor øje med, om krydshenvisninger eller tema-angivelser peger på bestemte medietitler; så kan svaret pludselig være mere specifikt, end man først tror.
Netavis – 5 bogstaver
Når du står med en ledetråd som “netavis” og kun fem felter at gøre godt med, er det ofte forkortelser eller korte, generiske ord der dukker op. De mest almindelige løsninger bygger enten på det engelske e- for “elektronisk” eller på bredere betegnelser for et nyhedsmedie. Her er de fire bud, der oftest går igen:
- EAVIS - klassikeren; simpel sammentrækning af “elektronisk avis”.
- EBLAD - samme tanke som ovenfor, men låner “blad” i stedet for “avis”.
- MEDIE - et neutralt ord for enhver form for nyhedsplatform.
- ORGAN - bruges i krydsord, hvor “netavis” forstås som talerør eller kanal.
Har du allerede ét eller to kryds, så læg mærke til vokalkombinationerne: både EAVIS og EBLAD starter med “E”, mens MEDIE slutter på “-IE” og ORGAN på “-AN”. Derudover kan stilniveauet afsløre svaret: er resten af krydsordet præget af formelle synonymer, hælder det ofte mod “organ”, mens moderne eller tech-orienterede krydsord typisk vælger “eavis”.
Netavis – 6 bogstaver
Mange krydsordsforfattere vælger seks bogstaver, når de vil have solvers til at tænke lidt videre end det oplagte “avis”. Her er det generiske ord portal særligt populært, fordi det dækker enhver web-indgang til nyheder - uanset om der er tale om en fuldblods redaktion eller blot et kurateret link-univers.
Så snart man hører “netavis” tænker de fleste på et nyhedssite, og portal rammer plet i den forstand. Tjek alligevel om definitionen i selve krydsordet peger i en bestemt retning, fx “indgang til nyheder” eller “samleside”. Finder du ét eller flere af disse stikord, er portal ofte det rigtige bud.
En anden mulighed er medietitlen Borsen (Børsen uden ø-dobbeltprikken). Krydsord dropper tit diakritik og specialtegn for at få felterne til at passe, så både Borsen og fx EkstraB kunne optræde i samme opskrift. Vær særligt opmærksom, hvis der er andre ledetråde, som antyder erhvervsnyheder, finans eller København - det er typisk fingerpeg om, at netudgaven af dagbladet Børsen er i spil.
Husketip: Er du i tvivl, så kig på krydsende ord. Står femte bogstav fast på t, peger pilen næsten altid på portal; står det i stedet på e eller n, kan Borsen passe. Brug også ordets rytme: portal følger vokal-konsonant-mønsteret P-O-R-T-A-L, mens Borsen ofte starter med et allerede givet B eller O fra naboløsninger.
Netavis – 7 bogstaver
Søger du et svar på syv bogstaver, er webavis og netavis de absolut mest populære bud. De rammer ledetråden lige på kornet og optræder hyppigt i skandinaviske krydsord, fordi de kombinerer det velkendte “-avis” med det digitale “web-/net-”. Sjovt nok henter nogle konstruktører svaret direkte fra ledetråden: står der “Netavis (7)”, kan løsningen i visse krydsord faktisk være netavis.
Derudover kan krydsordskonstruktører finde på at bruge konkrete medienavne med netprofil. Den mest oplagte - og den eneste landsdækkende danske netavis på præcis syv bogstaver - er:
- Zetland - abonnementsbåret digital avis, ofte stavet uden “.dk” i krydsord.
Når du tester dine muligheder, så læg mærke til de sidste tre bogstaver: -avis. Ser du “…AVIS” på tværs, er webavis eller netavis næsten givet. Peger krydsene snarere mod “…LAND”, er Zetland et godt gæt. Husk, at diakritik (fx “æ”, “ø”, “å”) samt punktummer og domæneender ofte fjernes i krydsord, så “Zetland” bliver stående, mens “Børsen” normalt skrives “Borsen” og derfor ryger ned i 6-bogstavskategorien.
Netavis – 8 bogstaver
Når ledetråden siger “netavis (8)”, er det ofte et signal om, at vi skal tænke i sammensatte ord - altså to korte ord, der smelter sammen til ét. Den absolut mest gængse løsning er netmedie, som dækker præcis det samme som “netavis”, men fylder de nødvendige otte bogstaver. Krydsordskonstruktører elsker den type løsning, fordi den er logisk og relativt nem for løseren at afkode, hvis blot et par kryds er på plads.
Derudover dukker enkelte konkrete medietitler op. Den mest oplagte er Altinget, som både fungerer som selvstændigt navn og passer i længden. Flere danske digitale medier har navne på otte bogstaver, men Altinget er klart det hyppigste. Her er et hurtigt overblik:
- NETMEDIE - generisk, bruges i alle typer krydsord.
- ALTINGET - navngivet dansk netavis, populær i skandinaviske krydsord.
- NYHEDSS… (fx “nyhedssite” uden e) - ses sjældent, men kan forekomme når konstruktøren leger med sammentrækninger.
Har du enkelte bogstaver på plads, kan du hurtigt afgrænse feltet: N___E_I_ skriger næsten på netmedie, mens A__I_G_T peger mod Altinget. Husk, at bindestreger, specialtegn og diakritik (fx “Æ”, “Ø”, “Å”) som regel udelades i krydsord - så “LÆSEREN.DK” kunne i princippet gemme sig som LAESEREN og dermed også blive et ottebogstavs svar.
Netavis – 9–10 bogstaver
Når ledetråden siger “netavis” og felterne tæller 9 - 10 bogstaver, bevæger vi os ofte fra de helt generelle betegnelser til navngivne danske medier. Det er her, man typisk vil støde på både simplificerede sammensætninger som netavisen og onlineavis samt etablerede medietitler som Politiken eller Berlingske. Forskellen mellem 9 og 10 bogstaver giver krydsordskonstruktøren frihed til at skifte mellem fællesnavne og egennavne uden at ændre selve ledetråden.
- Netavisen (9) - Bogstavelig netudgave af en avis; fungerer ofte som et neutralt svar.
- Politiken (9) - Hovedstadens store dagblad; nævnes jævnligt i krydsord som både papir- og netavis.
- Berlingske (10) - En af Danmarks ældste aviser; i krydsord mister den normalt bolle-å og andre diakritiske tegn.
- onlineavis (10) - Engelsk/dansk sammensætning uden bindestreg; populær i mere moderne eller tech-prægede kryds.
- nyhedssite / nyhedsside (10) - Fungerer som bred betegnelse for digitale nyhedsplatforme; vælges ofte, når andre krydsordsløsninger allerede bruger ordet “avis”.
Bemærk, at fællesnavnene (netavisen, onlineavis) er fleksible: konstruktøren kan både skifte endelser (-avis, -site, -side) og droppe bindestreger for at ramme det ønskede bogstavantal. Samtidig bliver egennavne (Politiken, Berlingske) næsten altid skrevet uden “ø”, “æ” og “å”, hvilket både forenkler stavningen og sikrer, at de passer i krydset.
Står du med et par krydsende bogstaver, hjælper de hurtigt med at skille mulighederne ad: et K som tredje bogstav peger mod Politiken, mens et afsluttende E gør Berlingske oplagt. Har du derimod endelser som -site eller -side på plads, er det næsten sikkert, at svaret er nyhedssite eller nyhedsside. Brug derfor både længden og de allerede indtastede bogstaver til at vælge den mest logiske løsning.
Smarte strategier: længde, endelser og sammensætninger
Først og fremmest er bogstavantallet dit bedste kompas. Når en krydsordsforfatter angiver “netavis (6)”, indsnævrer det feltet dramatisk; “webavis” og “online” ryger ud, mens “portal” pludselig bliver sandsynlig. Vend derfor altid tilbage til felt-tællingen, hver gang et nyt kryds låser et bogstav - det sparer masser af gætterier.
Når du har bogstavantallet, kan du lede efter klassiske endelser, som går igen i digitale medieord. De mest almindelige er:
- -avis (netavis, webavis)
- -medie (netmedie, emedie)
- -site / -side (nyhedssite, infoside)
Opdager du, at løsningen skal slutte på fx …VIS eller …DIE, kan du lynhurtigt teste alle kandidatord med den endelse og se, hvad der passer i krydset.
Mange svar opstår ved sammentrækninger: “online avis” bliver til onlineavis, “nyheds site” til nyhedssite. Drop mellemrum og bindestreger; de tæller ikke i krydsord. Særligt ord på 8-10 bogstaver er ofte to korte ord, der er smeltet sammen: e-blad → eblad, net-medie → netmedie. Tænk derfor i “lego-klodser”, du kan sætte sammen efter behov.
Til sidst: Husk, at diakritik og specialtegn typisk fjernes. “Børsen” bliver til Borsen, “Jyllands-Posten” til Jyllandsposten. Selv bindestreger i engelske navne ryger: Check-in forkortes til Checkin. Hold øje med denne forenkling, når bogstaverne ellers ikke ser ud til at passe - det kan være nøglen til at få hele nettet til at hænge sammen.
Brug krydsene og konteksten
Før du begynder at gætte løs, kan du med fordel låse så mange bogstaver som muligt via de krydsende ordene. Har du for eksempel N?T?V?S med syv bogstaver, er chancen for, at løsningen rent faktisk er “netavis”, ganske høj. Men sidder du med ?E?A?I på seks felter, bør du overveje både “webavis” og “portal”, alt efter om krydsordet lader ordet slutte på -avis eller ej. Tjek også, om opgaven følger et bestemt tema - mange danske krydsord vælger for eksempel udelukkende hjemlige medietitler, mens andre favoriserer generiske betegnelser som “site” eller “medie”.
Når konteksten er klar, så prøv systematisk at erstatte ledetråden “netavis” med beslægtede ord eller overførte betegnelser. Her er nogle klassiske krydsordssvar, der ofte passer, når de relevante bogstavantal og kryds tillader det:
- “organ” - fem bogstaver, bruges hyppigt om et medies “talerør”.
- “talerør” - otte bogstaver, lidt længere, men kan være oplagt i kryptiske krydsord.
- “portal” - seks bogstaver, en populær erstatning for web- eller netbaseret platform.
- “site” - fire bogstaver, især i kortere amerikansk-inspirerede skemaer.
- Medietitler som “Zetland”, “Altinget” eller “OLFI”, hvis krydsordet tydeligt læner sig op ad danske aviser og magasiner.
Lyon Rejser