Politiken Krydsord

Har du nogensinde siddet med en dampende café au lait på en stemningsfuld café - hvad enten det er i Lyon eller på din lokale - og knækket panden mod et enkelt, men drilsk krydsords-hint: “Politiken”? Forbløffende nok kan blot ét ord åbne døren til en hel labyrint af mulige svar. Skal der stå AVIS, KURS eller måske MEDIEHUS? Og hvordan i alverden ved man det, når felterne er få og blyanten er spids?

I denne guide leder vi dig sikkert gennem de mest almindelige - og overraskende - løsninger, lige fra lynhurtige trebogstavs-gætterier til de lange, knapt-så-lette kæmpesvar. Undervejs lærer du, hvordan du lynhurtigt afgør, om der menes den københavnske avis Politiken eller “politikken” som i en bestemt linje eller retningsangivelse.

Klar til at blive krydsordsklog på ingen tid? Så dyk med ned i de næste afsnit, hvor vi systematisk (men absolut ikke kedeligt!) gennemgår alle længder, forkortelser og smarte krydstricks, der sikrer, at “Politiken” aldrig spænder ben for din næste perfekte lodrette eller vandrette.

Hvad kan “politiken” hentyde til?

Når krydsordet blot skriver ledetråden “politiken” - ofte uden stort begyndelsesbogstav eller andre hints - står du som løser typisk over for to helt forskellige betydningsspor. Det første spor peger på dagbladet Politiken og dets univers af sektioner, forkortelser og rubrikker (fx ATS, IBYEN, KULTUR). Det andet spor bruger ordet i sin generelle betydning som “linje”, “kurs” eller “politik”; her taler vi om de retningslinjer eller programmer, der angiver en organisations holdning. Begge spor er yderst almindelige i danske krydsord, og du må derfor hurtigt afgøre, om konstruktøren mener avisen eller et abstrakt begreb.

Længden af svaret fungerer som din vigtigste indikator: Er der 3-4 bogstaver, ligger avissvar som AVIS eller ATS lige for, mens ord som KURS dækker politik-sporet. Ved 5-7 bogstaver åbner begge felter sig - LINJE, PROGRAM og RETNING passer på “policy”, mens LEDER eller DAGBLAD peger på avisen. I de lange svar (8+ bogstaver) bliver avissammensætninger som MEDIEHUS eller MORGENAVIS typiske, men krydsordskonstruktører elsker også abstrakte ord som STRATEGI og RETNINGSLINJER. Brug derfor altid længdekravet sammen med krydsbogstaverne til at vælge det rigtige spor, før du blænder op for blyanten.

Politiken krydsord 3–4 bogstaver

Ledetråde på blot tre eller fire felter er hyppige i danske krydsord, og når der står “politiken”, peger de oftest på én af fire kompakte løsninger. ATS er navnet på avisens satiriske bagsidespalte “At Tænke Sig”, mens AVIS og BLAD er generelle betegnelser for dagblade - herunder Politiken. Får du derimod stikord som “linje”, “kurs” eller “politik”, er svaret som regel KURS, der henviser til den politiske linje eller retning.

Valget mellem de fire afhænger næsten altid af krydsbogstaverne. Brug listen nedenfor til hurtigt at sortere kandidatordene:

• ATS - passer, hvis du har A i første felt og ledetråden antyder “humorspalte” eller “satire”.
• AVIS - oplagt, så snart et A eller V dukker op i første eller andet felt, og ledetråden nævner “dagblad” eller “medie”.
• BLAD - vælg denne, hvis bogstavmønstret starter med B eller L, eller hvis der står “tryksag”.
• KURS - er løsningen, når krydsbogstaver giver et K eller R, og ledetråden drejer sig om “retning” eller “politisk linje”.

Politiken krydsord 5 bogstaver

Når ledetråden blot angiver “Politiken” og du har fem tomme felter, er der som regel tale om én af de faste gengangere herunder. Vælg mellem dem ved at sammenholde de bogstaver, du allerede har fra de krydsende ord, og tænk over, om krydsordsskribenten sigter til avisen eller til politisk kurs. Har du for eksempel et N som andet bogstav, peger det straks mod LINJE, mens et afsluttende R ofte indikerer LEDER.

Politiken krydsord 6 bogstaver

Har ledetråden angivet seks felter, er der en håndfuld gennemprøvede løsninger, som ofte bruges i danske krydsord, når stikket blot lyder “politiken” eller en variant af det. De rammer enten avisens kerneområder - stof, sektioner og egenbetegnelser - eller den mere generelle betydning af ordet som “handlingslinje”. De fem absolut hyppigste er listet herunder.

• KULTUR - Politiken profilerer sig som kulturbastion, og “Kultur” er en stor sektion i både trykt avis og på politiken.dk.
• KRITIK - Avisen er kendt for sine anmeldelser (kunst, film, litteratur), som i redaktionelt sprog kaldes “kritik”.
• SPALTE - Henviser til avisens layout (avisspalter) eller klummer; ordet dukker op, når krydskonstruktøren vil markere formatet frem for mediet.
• AVISEN - En ligefrem henvisning til selve dagbladet. Krydsordsløseren oplever tit at få dette svar, hvis nogle krydsbogstaver allerede afslører “EN” til sidst.
• MEDIER - Pluralformen spiller både ind i den moderne medieforståelse og i bredere “politik(er)-kommunikation”; indikationen kan være “platforme” eller “pressen”.

Når du vælger mellem disse, så spørg først: Peger ledetråden på indhold (fx “Anmeldelse i Politiken”) eller på funktion/rolle (fx “Politikens måde at dække stof på”)? I det første tilfælde er KULTUR, KRITIK og SPALTE oplagte; i det andet giver AVISEN eller MEDIER bedre mening. Brug samtidig krydsbogstaverne - især slut-E(N) kan hurtigt skille AVISEN ud, mens en midter-L ofte peger på SPALTE. Og husk, at konstruktøren nogle gange vil spille på dobbeltheden mellem “dagbladet Politiken” og “en given politisk linje”; der er det netop seksbogstavers-ordet LINJEN (hvis bøjningen tillades) eller KURSEN, du i så fald skal holde øje med som alternativ.

Politiken krydsord 7 bogstaver

Står der “Politiken” i ledetråden, og har du præcis syv felter til rådighed, er der som regel fire oplagte løsninger. De ser sådan ud:

• DAGBLAD - den nøjagtige mediebetegnelse på Politiken.
• POLITIK - ordet “politiken” forstået som et generelt sagsområde eller “det politiske spil”.
• RETNING - henviser til en bestemt politisk linje eller kurs.
• PROGRAM - synonym for et politisk program eller platform.

DAGBLAD er det klare valg, når andre ledetrådsord peger på tryksagen: “morgen­avis”, “Københavner­udgave”, “JP/Politikens Hus” eller lignende. Det passer også perfekt, hvis nogle af de krydsende bogstaver allerede viser D-G-B-. Husk, at krydsord nogle gange skriver å som AA; derfor kan “dagblad” også dukke op som DAGBLAAD i særligt oldschool skemaer (stadig syv felter!).

Når konteksten snarere handler om holdninger eller statsstyre, er der to gode bud. Falder ledetråden i ental (“regeringens politiken”) eller står der blot “område”, så prøv POLITIK. Hvis der derimod nævnes “kurs”, “linie” eller “sti”, er RETNING ofte det rigtige. Brug krydsbogstaverne til at skelne: et L som tredje bogstav udelukker RETNING, mens et E i fjerde felt næsten sender dig dertil.

PROGRAM er den mindst åbenlyse af de fire, men et sikkert hit når opgaven taler om “manifest”, “valg” eller “principper”. Ordet passer også ind i mediehuset, hvis lede­tåden specifikt nævner Politikens tv- eller radioprojekter. Sidder du fast, så dobbelttjek bøjningen: krydsord kræver sjældent flertalsformen PROGRAMMER; de holder sig til ental for at ramme de syv felter præcist.

Politiken krydsord 8–10 bogstaver

Har krydsordet givet dig 8‒10 tomme felter til en ledetråd a la “Politiken” eller “avisens linje”, er der som regel tale om ét af de lidt længere ord, der rammer enten mediehuset Politiken eller den mere abstrakte betydning af politik/strategi. Længden giver dig en klar indikation: de helt korte klassikere som AVIS eller ATS er ude af spil, og i stedet kigger du efter sammensatte ­eller afledte begreber. Tjek først dine krydsbogstaver - især vokalerne er gode pejlemærker i denne længdekategori - og husk, at æ/ø/å i trykte krydsord ofte skrives som AE/OE/AA.

Nedenfor finder du de seks hyppigste løsninger på 8-10 bogstaver, samt hvornår de hver især giver bedst mening:

• MEDIEHUS (8) - passer, når ledetråden nævner koncern, hus, JP/Politikens Hus eller “udgiver”.
• STRATEGI (8) - bruges, når “politiken” henviser til en langsigtet plan, kurs eller politik.
• REDAKTION (9) - oplagt ved vinkler som “avisens stab”, “journalistisk team” eller “avisafdeling”.
• KOMMENTAR (9) - dukker op ved spor som “leder”, “meningsartikel” eller “avisklumme”.
• MORGENAVIS (10) - det sikre valg, hvis ledetråden understreger udgivelsestidspunktet, fx “dagblad tidligt” eller blot “dagsavis”.
• STORBYAVIS (10) - giver mening, når krydset spiller på geografien (København) eller “avis i metropol”.

Politiken krydsord 11+ bogstaver

Når du støder på ledetråden “politiken” og ser et felt med 11, 12 eller måske helt op til 15 ruder, er der næsten altid tale om en sammensætning, der enten beskriver selve avisen eller dens organisatoriske ramme. De mest gængse svar er KOBENHAVNERAVIS (12 bogstaver), POLITIKENSHUS (12), ANSVARSHAVENDE (14) og RETNINGSLINJER (14). Vær opmærksom på, at æ/ø/å konsekvent omskrives til ae/oe/aa - “Københavner­avis” bliver altså til KOBENHAVNERAVIS, og “Politikens Hus” mister mellem­rummet og tager et ekstra s for ejefald: POLITIKENSHUS.

De lange løsninger adskiller sig fra de kortere ved oftere at referere til institutionen Politiken frem for en enkelt sektion eller en generel politisk kurs. Typiske indikatorer i ledetråden kan være “københavnsk dagblad”, “Pressens Hus i Rådhus­pladsen”, “chef­redaktørens titel” eller “overordnede regler”. Hvis du får krydsbogstaverne til at passe, er det som regel et af disse fire ord, der går op:

• KOBENHAVNERAVIS - når fokus er på geografisk placering eller storbyavis.
• POLITIKENSHUS - ved henvisning til medie­koncernen eller bygningen.
• ANSVARSHAVENDE - hvis ledetråden nævner “chef” eller “redaktør med ansvar”.
• RETNINGSLINJER - rammer ordet “linje”, “policy” eller “vejledninger”.

Forkortelser, navne og rubrikker knyttet til Politiken

Politiken er spækket med faste forkortelser, navneserier og rubrikker, som krydsordskonstruktører elsker at plukke fra. De har den fordel, at de er kortfattede, entydige inden for avisuniverset - og at de ofte passer perfekt ind i de små felter. Når ledetråden fx lyder “Politiken-rubrik (5)” eller “Politiken-fork. (3)”, kan du næsten være sikker på, at svaret er en af avisens sektionstitler, spalter eller interne forkortelser. Husk også, at æ/ø/å som regel skrives som ae/oe/aa i krydsord, så “Bøger” bliver til “BOGER”, og “Politikens” hus kan ende som “POLITIKENSHUS”.

• ATS (3) - humoristisk bagsidespalte: “At Tænke Sig”.
• IBYEN / IBYEN (5) - fredags- og weekendtillæg om byliv, kultur og natteliv.
• DEBAT (5) - avisen indbyder læserne til debat både på papir og online.
• KULTUR (6) - kultursektionen med anmeldelser og reportager.
• BOGER (5) - bogsektionen “Bøger”, stavet uden ø.
• NAVNE (5) - den daglige navnesektion med fødselsdage, dødsfald m.m.
• LEDER (5) - avisens holdningsartikel på side 2.
• JPPOL (5) - intern forkortelse for JP/Politikens Hus, aviskoncernen bag Politiken.

Når du møder en kryptisk ledetråd som “Politiken-institution (5)” eller “Rubrik i dagblad (6)”, så tjek først ovenstående liste: ni ud af ti gange finder du løsningen her. Brug krydsbogstaverne til at afklare stavemåden (fx B_O_E_R → BOGER), og vær opmærksom på, at både ental/flertal og nutid/datid kan ændre bogstavantallet - men grundordet er næsten altid det samme.

Tips: Sådan finder du den rigtige løsning

Det første skridt er altid at afklare, hvilket spor ledetråden sigter til. Står der blot “Politiken”, kan det enten være avisen fra Rådhuspladsen eller det mere abstrakte “politiske linje/strategi”. Kig derfor efter pejlemærker i selve ledetråden: ord som “medie”, “spalte”, “redaktion” og “JP/Politikens Hus” peger på dagbladet, mens “linje”, “kurs”, “program” og “retning” næsten altid handler om policy-sporet. Når du har valgt spor, tjekker du feltantallet; passer tolkningen ikke til længden, må du skifte spor.

Herefter kommer krydsbogstaverne i spil. Når du har 1-2 eksisterende bogstaver, dukker typiske mønstre hurtigt op: _V_S signalerer AVIS, _T_S kan blive ATS, og et afsluttende -EN eller -ET indikerer bestemt form (AVISEN, PROGRAMMET). Brug også bøjninger aktivt; mange redaktionenheder i Politiken forekommer hyppigt i krydsord i både ental og flertal (BOG - BØGER, LEDER - LEDERE).

Til sidst skal du huske de klassiske krydsords-krøller:

• Æ/Ø/Å skrives ofte som AE/OE/AA (KØBENHAVN bliver KOEBENHAVN, ANSVARSHAVENDE kan stå som ANSVAERSHAVENDE).
• Tillæg og forkortelser: iBYEN, ATS, JP, JPPOL og DK kan alle være løsninger, især i de helt korte felter.
• Sektionsnavne (KULTUR, DEBAT, SPORT) er krydsordsfavoritter, fordi de går lige på og passer mange længder.
• Tænk i sammensætninger: MORGENAVIS (10), POLITIKENSHUS (12) og RETNINGSLINJE(R) dukker jævnligt op, især i kryptiske kryds.